Du er her: >
Sophie Hæstorp Andersen ’åbnede’ frivillighåndbogen
29-06-2012 kl. 00:00

”Frivillig på Hospice” er vigtig for debatten, siger Socialdemokratiets sundhedsordfører.

 

- Jeg vil ønske jer rigtig, rigtig tillykke med projektet!

Sophie Hæstorp Andersen og Tove VidebækSådan indledte Socialdemokratiets sundhedsordfører MF Sophie Hæstorp Andersen sin tale på en reception fredag den 22. juni. Receptionen på Palliativt Videncenter markerede udgivelsen af håndbogen ”Frivillig på Hospice”, der er kulminationen på et års samarbejde i Det Nordiske Frivilligprojekt.
Håndbogen er udgivet af Hospice Forum Danmark med støtte fra Nordisk Ministerråd. Seks frivilligkoordinatorer har skrevet kapitlerne, som Marianne Pedersen har redigeret. Projektet blev ledet af en nordisk styregruppe med Tove Videbæk i spidsen.

 

Burde sætte mere pris på frivillige
- Vi hører så meget om det, vi taler så meget om det. Hvad er baggrund for at folk melder sig som frivillige? Og hvad vil det sige at være frivillig? Men hvor stor pris, vi egentlig burde sætte på dem, det er vi ikke altid så gode til at tale om, sagde Sophie Hæstorp Andersen (S), da hun klippede snoren over og åbnede håndbogen. Og hun har førstehåndskendskab til de frivilliges indsats:
- Jeg plejer også at tænke om frivillige som medborgere med stort M. Det er folk som min mor, som gik på pension for nogle år siden, men som tager sig af sine naboer, fordi de altså lige er 10 år ældre og har brug for hjælp til at komme i byen og handle lidt ind. Og hvis de falder, skal der være kontakt til kommunen.

 

Frivillige skaber følelse af normalitet
- Hun passer også lige mine børn – det er et travlt arbejde at være politiker - så hvis jeg ringer og spørger, kommer hun og passer dem, når de er syge. Så er hun værge for sin lillesøster, som bor på et hjem for udviklingshæmmede, og så er hun også frivillig. Og oven i alt det hun laver, har hun også tid til at besøge et ældre menneske og være der.
- Når jeg ikke er politiker, er jeg i bestyrelsen på et plejecenter. Jeg ved hvor stor pris vores personale og beboere sætter på de frivillige. De skaber liv de skaber en følelse af en normalitet, der rykker indenfor. Så sent som forleden dag var jeg forbi, og der fortalte personalet om en frivillig, der havde lavet fredagsbar med vores ældre. De sidder så dér og kigger ud over Valby…

 

”Frivillig på Hospice” kan kvalificere debatten
Sophie Hæstorp Andersen konkluderer:
- De frivilliges indsats er uundværlig. De giver noget, som medarbejdere gerne vil give, men ikke altid kan give. Til gengæld kan medarbejdere give deres faglighed og deres dygtighed, som de har med sig i bagagen. Jeg synes, at det frivillige arbejde er rigtig, rigtig vigtigt og håber at denne her bog kan kvalificere debatten. Også om, hvordan man rekrutterer, og hvordan man fastholder, og hvad det er der motiverer folk til at være frivillige, og hvad det er, der gør det svært når man har med døende at gøre. Det er rigtig vigtigt, at man har nogen at tale med om de her ting.
- Så stort tillykke med den her bog! Jeg håber, I får det formidlet ud i forskellige regi, så vi kan få debatten op. Det er vigtigt – særligt for de døende i Danmark.
Håndbogen ”Frivillig på Hospice” fås ved henvendelse til Palliativt Videncenter eller Hospice Forum Danmark.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere