Du er her: >
Mere plads giver flere besøgende på hospice
27-10-2013 kl. 00:00

Hospice Søholm ved Århus er flyttet ind i større bygninger. Mere plads på patientstuerne betyder at patienterne får flere besøg af pårørende.

aarhus-Bygninger-web 

Patientsue på Hospice SøholmMursten er ikke nok. Det er mennesker, der skaber atmosfære. Og mennesker er der blevet mere plads til i Hospice Søholms nye bygninger på Bispevej 68 i Viby ved Århus.
- Vi kan mærke, at de pårørende har mere lyst til at opholde sig på patientstuerne, fortæller souschef Jytte Husted til Hospice Forum Danmark og tilføjer, at også arbejdsglæden har fået et nyk opad.
Hospice Søholm åbnede i 1999 som det første amtskommunale hospice i Danmark. I dag står 11 hospicesenge til rådighed for patienterne. Og for et år siden kunne Hospice Søholm tage nye og større bygninger i brug. Hospicet lejer sig ind hos Århus kommune, som ejer bygningerne.

 

En daglig glæde
Efter et år kan Jytte Husted glæde sig over, at de nye rammer fuldt ud lever op til forventningerne.
- Det er en daglig glæde at være i så smukke omgivelser. Rummene er lysere, større og med en indretning, vi selv har sat vores præg på, fortæller hun.
Patientstuerne er blevet større, så der kan være flere pårørende. Der er plads til en sovesofa på hver stue, så pårørende kan overnatte, hvis de vil. Og der er et lille spisebord og et køleskab i stuerne, så patient og pårørende kan spise sammen.
- På den måde kan de forsætte med at leve sammen som familie og have lidt privatliv, fortæller Jytte Husted.

 

Dagligstuen på Hospice SøholmMere plads betyder flere besøg
De nye rammer har vist, hvor begrænsede de gamle bygninger var, fortæller hun.
- Selv om vi syntes, vi havde plads til alle pårørende i de gamle bygninger, kan vi nu mærke, at der er mange flere pårørende, der besøger de syge. Der er plads, og der er luft. De føler ikke, at de går i vejen.


For nylig fik en patient besøg af 15 pårørende på én gang. Jytte hørte en af dem sige: ”Hvor er det dejligt, at vi bare kan være her og føle, at vi ikke er til besvær!”
- Det var en øjenåbner for os. For den tanke havde vi ikke tænkt: At pladsmangel kunne holde nogle af de pårørende væk. Nu kan de sætte sig og slappe af sammen med patienten i dennes stue - eller i dagligstuen og foyeren, som også er blevet betydeligt større i det nye byggeri, fortæller Jytte Husted.


Det er også hendes indtryk, at de pårørende opholder sig i længere tid på patientstuerne.
- De har lyst til at være der sammen med den syge. Og så kan de deltage i arrangementer, som de har lyst.

 

 

Terrasse med udsigt til skov og sø
Hospice Søholm's nye sansehaveI det nye byggeri har hver patientstue fået egen udgang til terrasse. Her kan de køre ud og nyde udsigten til efterårsskoven
- Det er helt vidunderligt med de mange skønne farver, bemærker Jytte Husted.


Hospice Søholm ligger lige ud til grønne områder og har også en sansehave, som patienterne kan nyde. Patienterne kan desuden skimte vandet i Brabrand Sø, der er omgivet af skov.


Selv om patienterne er vigtigst, kan også medarbejderne glæde sig over bedre arbejdsforhold.
- Det har stor betydning for ens arbejdsglæde, at man kan vise rundt i et byggeri, som man er stolt af, siger Jytte Husted.


Har byggeprocessen været besværet værd?
- Ja, absolut. Det er der ingen tvivl om, fastslår Jytte Husted og skynder sig at tilføje:
- Men rammerne alene gør det ikke. Atmosfæren og ånden i huset er det vigtigste. Hvordan man bliver modtaget. Og her hører vi igen og igen de pårørende sige: ”Hvor er det en dejlig atmosfære!” Atmosfære kan man aldrig bygge sig til. Mursten og møbler gør det ikke. Det, der fylder rummene, er vigtigst!

Se en udsendelse om Hospice Søholm her 


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere