Du er her: >
Vi bliver bedre til at lindre smerter
05-02-2010 kl. 00:00
En tredjedel af den danske befolkning vil dø af en kronisk sygdom.
Det kom frem ved ”National konference i Palliation i Danmark” på Christiansborg onsdag den 3. februar, hvor omkring 150 læger, sygeplejersker og andre interesserede deltog.
Lone de Neergaard fra Sundhedsstyrelsen lagde ud med statistik: Ud af de knap 55.000, der døde i 2008, døde 29 pct. af kræftsygdomme (15.647). Herudover døde 28. pct. af hjerte-karsygdomme (15.485) ifølge Dødsårsagsregistreret for 2008 (SST 2009).
Palliation betyder lindring og er en specialiseret videnskab i smertelindring og symptomkontrol hos uhelbredeligt syge og døende patienter. Konferencen var arrangeret af Palliativt Videncenter, der blev oprettet for et år siden af ”de 5”: Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Foreningen for Palliativ Indsats, Gruppen af Ledere ved Hospice, Palliative Teams og Palliative Enheder, Hospice Forum Danmark og Kræftens Bekæmpelse - samt Trygfonden.
Heldigvis er den palliative indsats øget i de 26 år behandlingen har været i fokus i Danmark. Der er nu 15 hospicer med tilsammen 170 sengepladser, foruden sygehusenes palliative afdelinger og de mobile palliative teams.
- Og antallet af kemo-behandlinger af kræftpatienter er steget med 73 pct. på 5 år, fortalte Lars Engberg, bestyrelsesmedlem i Danske Regioner.

Vi lever længere og med komplicerede sygdomme
En rundspørge til landets hospicer, palliative enheder og teams viser, at ud af de ca. 55.000 patienter, som døde i 2005, var kun 6.500 i kontakt med ”specialiseret indsats”. Heraf var 2.300 patienter på hospice og ca. 4.200 i kontakt med palliative teams eller enheder.
- Udfordringen er at give lige adgang til palliativ behandling. Der er et udækket behov for lindring på basis niveauet, dvs. på hospitalerne, fortalte en af pionerne indenfor palliativ behandling Ane Bonderup, ledende sygeplejerske i Det Palliative Team i Århus.
Den gennemsnitlige ”liggetid” på hospice er mellem 15 og 25 dage. Kontakttiden til palliative teams ligger mellem 41 og 120 dage. På sygehusenes palliative enheder er liggetiden nede på 14 dage.
- Ca. 90 pct. af de dødssyge kræftpatienter bruger 90 pct. tid hjemme. Derfor er der stadig brug for at specialerne udvikler interesse for palliativ indsats, sagde hun og fortsatte:
- Der er sket et kursskifte indenfor kræftbehandling de senere år. Uhelbredeligt syge kræftpatienter lever længere, men har bivirkninger. Den palliative indsats varer længere og er blevet mere kompliceret.

Læger er gearet til at kurere sygdomme, ikke lindre smerter
En udfordring er at få læger, der er uddannet til at helbrede, til at fortsætte behandlingen også efter at en bedring er opgivet.
Overlæge Henrik Harling fra Bispebjerg Hospital indrømmede, at der er ikke meget fokus på palliation på sygehusafdelingerne:
- Sygeplejerskerne er ikke helt tilfredse med lægernes viden og interesse i patienterne. Lægerne mener til gengæld at sygeplejerskerne har den fornødne kompetence og interesse i at behandle og varetage plejen af døende patienter på afdelingen. Men vi ønsker bedre symptomkontrol og smertelindring. Og bedre fysiske forhold. Men det kommer forhåbentligt med super-hospitalerne i fremtiden, sagde han.
- Det er en udfordring at se den døende patients liv som levetid i stedet for ventetid. At tænke fysisk velvære frem for symptomkontrol, sagde Inger Hee, sygeplejefaglig konsulent, Palliativ Indsats i Gentofte Kommune. Hun fortsatte:
- Kræft har været ensbetydende med død. Mange har stadig den opfattelse, der ikke er mere håb. Palliation opfattes derfor som: nu skal vi hjælpes til at dø. Men det er jo egentlig modsat: nu skal vi hjælpes til at leve. Tab af helbred er ikke tab af håb.

Udfordringen er at samarbejde
Men der er også udfordringer, sagde Lars Engberg, bestyrelsesmedlem i Danske Regioner
- Udgifterne til sundhedsvæsenet stiger, befolkningen bliver ældre og medicinen bliver dyrere. Befolkningen kræver også bedre og bedre behandlinger. Vi har krævende og vidende patienter i Danmark, og det skal vi selvfølgelig udnytte.
- Men den helt store udfordring er et koordineret og sammenhængende patientforløb. At vi kan agere hurtigt, effektivt og smidigt, sagde Tina Jørgensen, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening.
- Det er jo akutte forløb. Der er ikke tid til at rette op på fejl. Det er særlig svært i sektorovergange, fx mellem kommuner og hospitaler. Nu har vi større kommuner med mange flere opgaver. Så nu er udfordringen også at skabe sammenhæng internt i kommunen.
Dagen sluttede med debat:
- Hvordan gør vi den palliative indsats attraktiv for patienter med kronisk sygdom? Patienter vil ikke i palliation, fordi de ikke vil gå “det sidste skridt på vejen” inden døden.
- Der er enorm folkelig opbakning til hospice-projektet. Kunne vi bruge denne kæmpe opbakning til at sætte fokus på palliation på en ny måde? Og gøre Danmark til det bedste land at dø i?
- Specialisterne tager sig i høj grad af den sidste tid inden døden, men hvordan får vi flere tilbud til alle de patienter som behandles på basisniveau?
Inger Hee pegede på barrierer mellem faggrupper:
- Hvis ikke en stor flok civilulydige social- og sundhedsassistenter gjorde det, der var brug for i den enkelte situation, ville det gå helt galt. Mad, medicin, hygiejne osv. ligger som forskellige lag i faggrupperne. Social- og sundhedsassistenter skal hjælpe med dagliglivet. Sygeplejersker skal tage sig af sundheden. Det er en kæmpe udfordring, at få til at spille sammen. Men det afgørende at vi handler sammen ved sygesengen.
 

BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere