Du er her: >
Tilbage
Når jeg ser dit ansigt
Når vi møder et andet menneske ansigt til ansigt, forstår vi bedre, hvem vi selv er, hvem den anden er, og hvem Gud er. Og når vi vover at vise vores sande ansigt, og når vi ser den andens sande ansigt, så oplever vi et møde, som kan hjælpe os til at modnes som levende og troende mennesker.

I denne bog udforskes sjælesorgs-mødet nærmere: Hvem er aktørerne? Hvad sker der imellem dem? Hvordan påvirkes mødet af de impliceredes selvforståelse? Hvilke åndelige og eksistentielle spørgsmål er relevante at få stillet? Hvilken betydning har psykiatrisk behandling og religionspsykologisk indsigt? Hvilken betydning har kultur, arv og miljø?

Når jeg ser dit ansigt giver en bred og grundlæggende indføring i kristen sjælesorg. I et aktuelt og historisk perspektiv tager forfatteren spørgsmål op omkring sjælesorgens særkende, set i lyset af troen på Gud. Samtidig peger hun på veje til videre fordybelse.

Bogen vil være et godt værktøj og en stor hjælp for studerende, præster, diakoner og alle andre, der vil lære mere om sjælesorgens relationer.

Berit Okkenhaug er præst ved Institutt for Sjelesorg, Modum Bad. Hun har tidligere arbejdet som sygehuspræst og undervist i sjælesorg ved Det Teologiske Menighetsfakultet i Oslo.

Når jeg ser dit ansigt er oversat til dansk af Morten Miland Samuelsen.
Forfatter: Berit Okkenhaug
Forlag: Unitas Forlag
ISBN: (13) 978-87-7517-792-9
Udgivelsesår: 2008
Læs mere på forlagets hjemmeside

BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere