Du er her: >

Generelt om hospice 

 

Her på siden har vi samlet alle svarende til de oftest stillede spørgsmål.


Du kan finde svar på spørgsmål vedrørende en plads på hospice, ventetider på hospicer og prisen for at komme på et hospice.


Hvis du ønsker svar på nogle mere specifikke spørgsmål, kan du klikke dig videre rundt i menuen. 



Er der en grænse for, hvor længe man må være på hospice?
Der er ingen fastsat grænse for, hvor lang tid et ophold på hospice kan være. Det vil afhænge af en tværfaglig vurdering af, om man fortsat opfylder visitationskriterierne.
Findes der private hospicer?
Nej der findes pt. ingen private hospicer i Danmark. 
Hvad er palliation?

PALLIATION

Palliation betyder lindring. Ordet stammer fra latin pallium, der betyder kappe, tæppe eller kåbe og anvendes om den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelser for mennesker, der er ramt af livstruende sygdom.

Palliation hviler på hospicefilosofien, som er en tilgang, der omfatter det hele menneskes natur med liv og død, krop, sind og ånd. Mennesket ses som en del af en familieenhed med følelsesmæssige, sociale, fysiske og praktiske behov. De behov bør dækkes med størst mulig faglig dygtighed, uanset om mennesket er på hospital, hjemme, på hospice, plejecenter eller andre kommunale institutioner.

 Plejen, omsorgen og behandlingen fokuserer på den syge og på de pårørende ud fra begrebet Total Pain.

Det er et begreb, som repræsenterer smerte-og symptomkontrol, men også psykisk, social og spirituel lindring, og det kan opfattes som det samlede mål for plejen, omsorgen og behandlingen.


TVÆRFAGLIG

Palliation er en tværfaglig indsats, der foregår på to niveauer: Et basalt og et specialiseret palliativt niveau.

Den specialiserede palliative indsats foregår på hospice, i palliative team og på palliative afdelinger, mens den basale palliative indsats omfatter palliation på hospitaler, kommunal hjemmepleje, plejecentre mv.

Det betyder, at kommunen hører til den basale palliative indsats, hvor vigtige tværfaglige samarbejdspartnere er den praktiserende læge, hjemmesygeplejerske, social-og sundhedsassistent, social-og sundhedshjælper, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og præst.

For at sikre kvaliteten i den basale palliative indsats er det vigtigt at skabe et godt tværfagligt samarbejde omkring den syge og familien.

Det er vigtigt, at man kender og respekterer hinandens faglighed, og at man har en god, tværfaglig kommunikation, så man kan koordinere indsatsen omkring familien.


MÅLGRUPPEN

Målgruppen for en palliativ indsats er mennesker med en livstruende sygdom - ikke alene kræftsygdomme - samt deres pårørende og efterladte. Den palliative indsats kan iværksættes under hele sygdomsforløbet.

Da det er vanskeligt at forudse den syges behov for palliation, skal behovet ofte vurderes løbende gennem sygdomsforløbet.

Den palliative indsats opdeles i tre faser: Tidligt i sygdomsforløbet: Her tilbydes den palliative indsats oftest samtidig med behandlingen målrettet sygdommen. Denne periode kan vare fra måneder til år.

Senere i sygdomsforløbet: Her er den aktive sygdomsbehandling som regel indstillet, og den palliative indsats fylder tit mere.

Perioden kan vare fra uger til måneder.

Sidst i sygdomsforløbet - den terminale fase: Her er den syge uafvendeligt døende. Denne periode kan vare fra dage til uger og fortsætter efter dødsfaldet - indtil indsatsen over for de efterladte er afsluttet.


KOMPETENCE

De sidste tyve år har faglige selskaber arbejdet for at sikre kompetencer inden for palliation gennem efter-og videreuddannelse for alle relevante faggrupper. For tre år siden udkom Anbefalinger til kompetencer for social-og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats. Anbefalingerne gør opmærksom på de kompetencer, der er nødvendige for professionelt at kunne udføre det praktiske arbejde, kommunikere, samarbejde samt formidle og organisere den palliative indsats. Kompetencerne er et fundament for at skabe udvikling og forandring af den palliative indsats i landets kommuner. Kompetenceanbefalingerne beskriver også et nødvendigt uddannelsesindhold i grunduddannelserne og efter-og videreuddannelse.

Videncenter for Rehabilitering og Palliation har siden 2009 kortlagt eksisterende palliative videre-og efteruddannelsestilbud for alle relevante faggrupper i Danmark og ajourfører hele tiden disse oplysninger.

Er du interesseret i at læse mere, så kig på PAVIs hjemmeside.


Teksten er skrevet af Mette Raunkiær og Jorit Tellervo fra Videncenter for Rehabilitering og Palliation, PAVI til Fagbladet FOA, Social/Sundhed Nr. 05 2015


Hvad kan vi gøre, hvis der ikke er plads på hospice?
Hospicerne hører under loven om ”frit sygehusvalg” og det er derfor muligt at undersøge, om der eventuelt er plads på et af de andre hospicer end det, man oprindeligt havde tænkt. Se et kort og en oversigt over landets hospicer her.
Hvad koster det at komme på hospice?
Hospiceophold er et tilbud under frit sygehusvalg. Det betyder, at det er gratis for patienten at komme på hospice. Betingelsen er, at visitationskriterierne til det enkelte hospice er opfyldt og at der i øvrigt er plads.
Hvilket hospice ligger tættest på?
Du kan finde et kort og en oversigt over landets hospicer ved at klikke her
Hvor lang er ventetiden for at komme på hospice?
Der findes ikke nogen samlet venteliste for hospicepladser i Danmark, da det er umuligt at forudsige, hvordan et forløb for en patient på hospice vil udvikle sig. Pladserne tildeles altid til de patienter, der har størst behov baseret på en tværfaglig vurdering på det enkelte hospice.
Hvor mange bliver udskrevet fra hospice igen?

Mange tror, at når man bliver indskrevet på et hospice, bliver man ikke udskrevet igen. Men i Danmark er der op imod 10-20%, der bliver udskrevet igen.

Det er vigtigt at få budskabet om, at man ikke nødvendigvis dør på et hospice, ud til befolkningen. Erfaringen for den bedste behandling er stigende og der er derfor flere, der lever med en sygdom i mange flere år på nuværende tidspunkt end førhen.

Hvor mange kommer der på hospice om året?
I 2014 var der 3.400 personer, der kom på hospice i Danmark.
Hvor mange år har der været hospice i Danmark?
Sankt Lukas stiftelsen åbnede landets første hospice i oktober 1992 og lige siden er der kommet flere hospicer til. Efter de første 25 år med hospicer i Danmark er der 19 hospicer + 1 børnehospice.
Hvordan får man en hospiceplads?

Pr. 1. juli 2000 vedtog Folketinget en lov om ”frit sygehusvalg”. Det betyder, at mennesker med livstruende sygdomme har ret til frit at vælge ophold på et hospice i Danmark. Dog har hvert hospice kriterier for indskrivning af patienter. Disse kaldes visitationskriterier. Læs mere om kriterierne i pjecen ”Hvordan kommer man på hospice?”

Som patient eller pårørende kan du rette direkte henvendelse via telefon eller e-mail til de lokale hospicer. Henvendelsen kan også ske med assistance fra egen læge, sygehuslæge eller en sygeplejerske. Du kan finde en oversigt med kontaktoplysninger ved at klikke her.


Kan man komme på hospice, hvis man er dement?
Der findes ingen regler, der siger, at det kan man ikke. Det vil, som det er tilfældet med alle patienter, være en vurdering fra patient til patient i forbindelse med visitationen.
Kan man købe sig til en hospiceplads?
Der findes ingen privat-hospicer i Danmark, så nej det kan man ikke.
Kan man selv bestemme, hvilket hospice, man kommer på?

Hospicerne hører under loven om ”frit sygehusvalg” og man har derfor mulighed for selv at vælge, hvilket hospice man søger at blive visiteret til.

Man skal være opmærksom på, at man selv kan komme til at dække omkostninger til transport, hvis man søger hospice uden for egen region.



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere