Du er her: >

Nyt hospice kommer til at ligge i Brædstrup

28. september 2012
Region Midtjylland har besluttet at omdanne Brædstrup Sygehus til hospice.

Region Midtjylland har besluttet at omdanne Brædstrup Sygehus til hospice.

Skanderborg og Brædstrup har i mange måneder kæmpet om at få et hospice. Men nu har regionsrådet besluttet, at et nyt hospice skal oprettes i Brædstrup mellem Horsens og Silkeborg.

Det er Sygehuset i Brædstrup, som skal nedlægges. Om to år indrettes ni hospicepladser i de gamle hospitalsbygninger.

Regionsrådet har betinget sig, at hospice kan udvides til 12 pladser, hvis efterspørgslen stiger i fremtiden.

Placeringen af Region Midtjyllands ny hospice har været en debatføljeton gennem mange måneder. Til sidst har især Skanderborg og Brædstrup kæmpet om placeringen.

- Rigtig mange borgere og interessegrupper har ytret sig i denne sag, og jeg er oprigtigt imponeret over det store engagement, der har været lagt for dagen, siger regionsrådsformand, Bent Hansen (S) til TV Syd.
- Nu glæder jeg mig til, at vi kan få projektet realiseret, så vi kan give endnu flere uhelbredeligt syge borgere en bedre livskvalitet den sidste tid og støtte flere i sorgen over at miste et nært familiemedlem.

Det er den landspolitiske aftale Kræftplan III, om, at der skal etableres 42 nye hospicepladser i Danmark i 2011- 2014, der forpligter Region Midtjylland til at oprette 9 nye pladser.

Region Midtjylland har i øjeblikket 50 hospicepladser fordelt på Hospice Søholm, Aarhus, Ankerfjord Hospice, Hvide Sande, Hospice Limfjord, Skive, og Hospice Djursland, Rønde.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere