Du er her: >

Danskerne skal have bedre mulighed for at dø derhjemme

5. november 2012
Nyt forskningsprojekt skal afklare ønsker og muligheder for at dø hjemme.

Nyt forskningsprojekt skal afklare ønsker og muligheder for at dø hjemme.

Alt for ofte afsluttes livet på hospitalet frem for hjemme trods patientens ønske om det modsatte. Nu skal et stort forskningsprojekt bane vejen for, at flere kræftsyge danskere kan blive passet hjemme i den sidste del af livet, skriver Kristeligt Dagblad.

Op mod 80 procent af dem vil nemlig gerne være hjemme, men dør alligevel ofte på hospitalet, fordi deres situation forbliver uafklaret, og de ikke får tilbud om pleje, behandling og omsorg – såkaldt palliativ behandling – derhjemme.

Det femårige forskningsprojekt på Rigshospitalet skal afklare, om hurtig hjemsendelse fra hospitalet af patienter med fremskreden kræft – og videre behandling og pleje fra et team af palliative specialister – er bedre end den standardbehandling, der finder sted i dag. Efterfølgende skal der forskes i forskelle på blandt andet livskvalitet, overlevelse og de pårørendes oplevelse.

Forskningsprojektet skal også afklare, hvad der koster mest: palliativ pleje i hjemmet eller indlæggelse på en hospitalsafdeling. Noget som aldrig har været undersøgt – ej heller på europæisk plan.

Projektet går i gang den 1. januar.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere