Du er her: >

Ansøgninger om nye hospicepladser godkendt

11. december 2012
Sundhedsministeren har netop godkendt 18 nye hospicepladser

Sundhedsminister Astrid Krag har netop godkendt placeringen af 18 nye hospicepladser, og dermed er målet om at have 250 pladser på landsplan rykket endnu tættere på.

Det blev med Kræftpakke III besluttet at udvide antallet af hospicepladser på landsplan fra de daværende 208 til i alt 250 – en udvidelse på 42 pladser. Efter to ansøgningsrunder er de fleste nye pladser nu blevet placeret, og de støttes med 0,5 mio. kr. pr. plads til etablering.

For døende og uhelbredeligt syge mennesker kan et ophold på hospice bidrage til at få en værdig afslutning på livet – et sted, hvor der er tid og rum til ekstra pleje og omsorg for den døende og de pårørende.

- Et ophold på hospice kan være med til at give døende og uhelbredeligt syge mennesker hjælp til at lindre deres smerter og plads til at tage afsked med både livet og de pårørende. Derfor er jeg rigtig glad for, at det nu med udvidelserne bliver muligt for flere danskere, som skulle ønske det, at få en sidste tid på hospice, siger sundhedsminister Astrid Krag.

I den seneste ansøgningsrunde er der tildelt støtte til 18 nye pladser, som fordeler sig på fem hospicer i tre regioner: Diakonissestiftelsens Hospice i Region Hovedstaden, Hospice Sjælland, Svanevig Hospice i Region Sjælland samt KamillianerGaardens Hospice og Hospice Vendsyssel i Region Nordjylland.

Samtlige 42 nye hospicepladser drives af selvejende hospicer, som indgår driftsoverenskomst med den region, hvor hospicet er placeret. De nye hospicepladser skal alle stå klar inden udgangen af 2014.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere