Du er her: >

Døende har ikke uden videre lov at dø

17. januar 2013
Sygeplejersker er forpligtede at genoplive patienter, der pludselig falder om.

Sygeplejersker er forpligtede at genoplive patienter, der pludselig falder om.

Sygeplejersker skal genoplive for enhver pris, når en patient pludselig falder død om, når søn eller datter eskorterer dem ud eller hjem fra sygehus eller plejehjem.

Da lukkes den pårørende ude af rummet, fordi et genoplivningsforsøg kan være ganske voldsomt.

I stedet for at påbegynde hjertemassage kunne sygeplejersken have lagt den døde i sengen og ladet den pårørende holde i hånd til afsked. Men det gør sygeplejersker ikke som reglerne er nu. Og det betyder at de ældre og svagelige patienter ikke kan få lov at dø i fred.
Sådan lyder et af de dilemmaer, som sygeplejersker har sendt ind til Sygeplejeetisk Råd, fortæller Anette Hegelund, der er næstformand i rådet og behandlede sagen.

Dilemmaet er et kendt fænomen i kommuner i hele landet, skriver hjemmesiden Etik.dk.
- Vi har altid en forpligtelse til at starte genoplivende behandling. Lovgivningen er problematisk, fordi det kun er lægen, som kan vurdere, at en person er død, siger Anette Hegelund og tilføjer:
- Det er vigtigt, at personalet ved, at det er svært det her. Vi står med noget af det mest komplicerede, men vi kan ikke bestemme over liv og død, og derfor må vi holde os til lovgivningen, siger hun.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere