Du er her: >

Hospicevisioner lever videre i Mariager

10. april 2013
Støtteforeningen for Hospice Mariagerfjord kæmper videre trods afslag.

Støtteforeningen for Hospice Mariagerfjord kæmper videre trods afslag.

At etablere hospice er iværksætteri - og det kræver penge, knofedt og masser af tålmodighed. Det står endnu en gang klart efter at Støtteforeningen for Hospice Mariagerfjord har modtaget afslag på driftsoverenskomst med Region Nordjylland.
Men det får ikke ildsjælene til at give op.
- Tanken om oprettelse af et Hospice Mariagerfjord lever fortsat i bedste velgående, selvom vi i efteråret 2012 modtog et afslag fra Region Nordjylland om tildeling af pladser, udtaler formand for støtteforeningen Kaj Christiansen og medlem af støtteforeningen Jørgen Myrup.
Både støtteforeningen fond er selvfølgelig skuffet over Regionens udmelding. Der var jo lagt et stort arbejde i at budgettere de 6 hospicepladser og 6 dagrehabiliteringspladser.

I afslaget skriver regionsformanden bl.a., at hospicepladser skal være der, hvor patienterne er. Det tolker støtteforeningen som at der tilsyneladende ikke er behov i de tre sydligste kommuner i Regionen – dvs. Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord med ca. 115.000 indbyggere. Det var det område, Hospice Mariagerfjord skulle dække.

Både fond og støtteforening for Hospice Mariagerfjord har nu bedt regionen uddybe afslaget og modtaget en positiv udmelding fra borgmester H. C. Mårup i Mariagerfjord kommune. Han fortæller til Nordjyske, ”at den gamle Restaurant Skoven i udkanten af Hadsund skal fastholdes til hospice-brug, indtil dette projekts fremtid er afklaret”, og at et projektforløb på op til 12 år ikke er ukendt i relation til hospicebyggerier.
- Dette, samtidig med at eksperter indenfor området forventer, at Hospicepladserne i Danmark udvides fra 250 til 450 pladser i fremtiden, giver nyt håb om, at vi skal fortsætte det seriøse arbejde med at få et Hospice Mariagerfjord op at stå, udtaler formanden Kaj Christiansen, der samtidig er medlem af hospicefonden.
- Vi håber forenings medlemmer har stor tålmodighed, da projekter som dette kan tage op til 12 år forinden det bliver en realitet, tilføjer medlem af støtteforeningen Jørgen Myrup.

Fonden Hospice Mariagerfjord undersøger nu muligheder for at etablere et hospice gennem private aktører. Fonden er allerede i dialog med relevante firmaer, oplyser Kaj Christiansen til Fjordavisen.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere