Du er her: >

Plejehjem tager ved lære af hospicefilosofien

6. maj 2013
Flere plejehjem vil give døende en værdig død.

Flere plejehjem vil give døende en værdig død.

Frem for udsigtsløse behandlinger og indlæggelser sætter flere plejehjem fokus på at give ældre en værdig død i hjemlige omgivelser.
Det skriver Kristeligt Dagblad.

Avisen fortæller om Connie Engelund, der i 2003 blev ansat som direktør på plejehjemmet Holmegårdsparken i Charlottenlund nord for København. Her undrede hun sig over de alt for mange indlæggelser af beboere, der i nogle tilfælde døde i ambulancen eller i løbet af det første døgn på hospitalet.
Dengang foregik 25 af plejehjemmets i gennemsnit 75 årlige dødsfald på et hospital. 10 år senere er det kun et par beboere hvert år, som tilbringer den sidste tid i en hospitalsseng.

Holmegårdparken er et af de plejehjem, der satser på at undgå indlæggelser af udsigtsløst syge beboere, så de kan få en værdig død i hjemlige omgivelser.
- Vi har arbejdet med en værdig livsafslutning i 10 år. Allerede når en beboer flytter ind, har vi en samtale med både den ældre og de pårørende om ønskerne for den sidste tid. Samtidig har vi uddannet vores personale i smertelindring. Målet er, at de ældre skal have en værdig død i kendte rammer, fortæller Connie Engelund.

Læs et kapitel om Connie Engelunds plejehjem i bogen ”Livet før døden”, der er udgivet af Hospice Forum Danmark i samarbejde med forlaget Unitas. Bogen kan bestilles/købes på sekretariatet. sek@hospice.dk.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere