Du er her: >

Sundhedsminister er åben for dansk børnehospice

15. november 2013
Sundhedsminister Astrid Krag beder nu Sundhedsstyrelsen om at se på de svenske erfaringer

200 børn dør hvert år af sygdom herhjemme, men de har ikke mulighed for at ende deres dage på et hospice. Sundhedsminister Astrid Krag beder nu Sundhedsstyrelsen om at se på de svenske erfaringer med børnehospicer.

Hospice Forum Danmarks fokus på børnehospice satte en mediebølge i gang i efteråret. Flere forskere og politikere var åbne for idéen om at skabe et hospice som aflastningssted for børn med uhelbredelige sygdomme og deres forældre og søskende.

AstridKrag-webMen sundhedsminister Astrid Kragh var skeptisk. Det er hun ikke mere.
Hun er nu parat til at se nærmere på, om uhelbredeligt syge børn skal have muligheden for at komme på hospice, skriver Kristeligt Dagblad.
- Hidtil har den faglige vurdering været, at børn, der eksempelvis har en uhelbredelig kræftsygdom, får den bedste behandling på de sygehusafdelinger, hvor de ofte gennem længere tid har opholdt sig, eller i hjemmet med særlig pleje den sidste tid, siger hun.

Astrid Krag mener, at de svenske erfaringer lyder interessante, og hun har i første omgang bedt Sundhedsstyrelsen indhente oplysninger om erfaringerne med lindrende indsatser for børn og børnehospicer fra Sverige, skriver DR.dk.

ToveVidebaek_webHospice Forum Danmark er sammen med Børnehospiceforeningen ved at planlægge en undersøgelse af behovet for et børnehospice.
- Det er vigtigt, at familier kan komme og bo et par uger og for eksempel få ro og overskud til at være sammen med de børn i deres familie, der ikke er syge, mens deres syge barn får den bedste lindring og omsorg af personalet, siger Tove Videbæk, der er formand for Hospice Forum Danmark.

Ifølge Michael Hviid Jacobsen, professor og studieleder ved Humanistisk Palliation på Aalborg Universitet, er det oplagt, at der på sigt oprettes et børnehospice i Danmark:
- Erfaringer fra flere af vores nabolande viser, at netop hospicer målrettet til børn kan bidrage til, at den sidste tid for det døende barn og ligeledes for de pårørende bliver så god, som det nu er muligt under meget vanskelige og følelsesmæssigt belastende omstændigheder, siger han til Kristeligt Dagblad.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere