Du er her: >

Hospiceophold lindrer smerter og symptomer

13. januar 2014
Alvorligt syge kan få symptomlindrende ophold på hospice i kortere perioder.

Alvorligt syge kan få symptomlindrende ophold på hospice i kortere perioder.

Tove-Videbaek-med-blaa-jakke-augDanske hospicer er kendt for at tilbyde en specialiseret lindrende indsats til mennesker med livstruende sygdomme og deres pårørende - i livets sidste fase. Ca. 97 % af alle patienter på danske hospicer er mennesker med kræft. WHO anbefaler, at også mennesker med andre livstruende sygdomme bør tilbydes denne specialiserede lindrende indsats. Yderligere anbefaler WHO, at den lindrende indsats tilbydes patienter samtidig med, at de får diagnosen vedr. den alvorlige sygdom.

 
– Derfor tales der nu om, at folk med KOL og hjertesygdomme også skal kunne komme på hospice. Men så skal der jo være plads til de ekstra, siger Tove Videbæk fra Hospice Forum Danmark til Jydske Vestkysten.

 

KOL-patienter kan have stor glæde af et kort forløb på to-tre uger på hospice, selv om det er en sygdom, man kan have i mange år.
– Fremover vil vi derfor komme til at se mange flere, der bliver hjemskrevet, fordi man tager dem ind, man vurderer, vil have godt af et ophold, men som ikke nødvendigvis er døende, siger Tove Videbæk.
 

Hospice Forum Danmark arbejder målrettet for at øge antallet af hospicesenge i Danmark. Skal hospicerne tage KOL- og hjertepatienter ind til kortere symptomlindrende ophold, bør der være dobbelt så mange hospicepladser som i dag, vurderer de internationale organisationer på området.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere