Du er her: >

Hospicepatienter er ikke bange for at dø

11. august 2014
Nyt forskningsprojekt er et skulderklap til danske hospicer

Nyt forskningsprojekt er et skulderklap til danske hospicer.

Et nyt forskningsprojekt peger på, at hospicepatienter bruger positive forestillinger om efterlivet til at jage dødsfrygten væk, skriver Kristeligt Dagblad.

Undersøgelsen er foretaget af Lene Moestrup, ph.d.-studerende ved Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet og lektor ved University College Lillebælt.

- Når man spørger dem, om de har nogen forestillinger om døden, siger de, at de forestiller sig noget positivt og noget, der ikke gør ondt, siger Lene Moestrup til Kristeligt Dagblad.

Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, siger til avisen, at resultaterne fra Lene Moestrups ph.d. tyder på, at et hospice kan hjælpe det moderne menneske med at navigere i sin dødsangst:

- På hospice er man eksperter i smertelindring, så der bliver plads til at tænke over meningen med det hele, og undersøgelsen peger på, at det kan give plads til forhåbninger om, at livet måske ikke slutter ved døden, siger han og kalder undersøgelsens resultat for ”et skulderklap” til de danske hospicer.

Hospice Forum Danmark,der arbejder på at forbedre vilkårene for uhelbredeligt syge, siger, at der skal etableres 200 flere hospicepladser end de 250, man har etableret i dag, for at kunne håndtere alle de patientgrupper, som har behov for en hospiceplads.


 

 

BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere