Du er her: >

Hospice skal spare 185.000

19. februar 2015
Anker Fjord Hospice skal spare mindre end frygtet.

Efter fire høringsrunder besluttede politikerne i Regionens forretningsudvalg tirsdag at lande sagen om hospice-besparelserne i, skriver Ringkøbing-Skjern Dagblad.

Regionsrådsformand Bent Hansen kalder et kompromis.

Det samlede sparekrav lyder på 1,3 millioner kroner, hvilket fordelt ud på regionens fire hospicer ville betyde, at Anker Fjord Hospice i et af forslagene skulle spare 363.000 kroner på sit driftsbudget.

Kravet om besparelsen er opstået, fordi regionen opretter ni nye hospicepladser på Hospice Gudenå, som er blevet dyrere end budgetteret.

Hospicechef på Anker Fjord Hospice Herdis Hansen og bestyrelsesformand Esben Lunde Larsen har påpeget, at sparekravet til Anker Fjord højest burde være 78.000 kroner. Hvis det endte med 363.000, ville det ifølge Herdis Hansen betyde mindre tid for personalet til at tage sig af de døende. Der ville ganske enkelt skulle skæres ned på bemandingen.

I høringsfasen har Hospice Djursland har fundet 570.000 på sit budget og pålægges yderligere 230.000 i besparelser.

Det efterlader en samlet regning på en halv million til de tre andre hospicer. Det fordeles i tre, så Anker Fjord skal spare 185.000 på sit driftsbudget.

- Det er et kompromis. Vi skal ud at spare 650 millioner, og det er alle steder, så der er pres på midlerne. Og at dømme ud fra regnskaberne fra Anker Fjord Hospice tror jeg, man kan leve med det her. Ingen jubler over besparelser, men der er pres på økonomien. Derfor har vi ikke ekstra penge, vi kan drysse ud, siger regionsformand Bent Hansen (S) til Ringkøbing-Skjern Dagblad.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere