Du er her: >

Sankt Lukas opretter venneforening

17. juni 2015
Ny forening skal bl.a. oplyse om børnehospice på Sankt Lukas Stiftelsen


Sankt Lukas Stiftelsen har oprettet en venneforening med det formål at oplyse om stiftelsens mange aktiviteter, herunder et nyt børnehospice.


150 personer mødte frem til den stiftende generalforsamling for "Sankt Lukas Stiftelsens Venner".

- Der er behov for at gøre Sankt Lukas Stiftelsen og de mange opgaver, der løses på stiftelsen, mere synlige og kendte uden for stiftelsen, da en del af aktiviteterne kræver bred opbakning og støtte, som for eksempel vores børnehospice, sagde foreningens nyvalgte bestyrelsesformand, Nina Berrig, ifølge Kristeligt Dagblad.

Som medlem af foreningen vil man blive holdt løbende holdt orienteret om stiftelsens arbejde gennem arrangementer og nyhedsbreve.


Sankt Lukas Stiftelsens direktør, Søren Bønløkke, er imponeret over det store fremmeøde til den stiftende generalforsamling.

- Det glæder os rigtig meget, at så mange mennesker er interesseret i vores over 100 år gamle stiftelse og det arbejde, som vi laver. Samtidigt er det glædeligt at så gode og kompetente kræfter har valgt at gå ind bestyrelsen for den nye venneforening og lægge et stykke arbejde i at få foreningen op at stå," sagde han.


Foreningens første bestyrelse bliver med Nina Berrig som formand, Kirsten Kierkegaard som næstformand og Linda Kragelund, Hanne Weng, Jørn Jensen, Peter Kastoft og Olav Ingerslev blev valgt af Sankt Lukas Stiftelsens bestyrelse.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere