Du er her: >

Beslutningen udsat

28. januar 2016
Et enigt regionsråd besluttede i aftes at udsætte afgørelsen i sagen omkring, hvorvidt KamillianerGaardens Hospice får lov at bygge nyt eller ej til næste møde i rådet.


Baggrunden for, at man valgte at udskyde afgørelsen af sagen er, at man lige nu har så store forhåbninger til, at der på Christiansborg vil ske noget, der kan muliggøre KamillianerGaardens planer om ny-byggeri.


En række af politikerne i Social- og Indenrigsudvalget har, som opfølgning på det foretræde bestyrelsesformand, Mogens Nørgård, bestyrelsesmedlem, Asta Skaksen og hospicechef, Anette Agerbæk havde for udvalget i sidste uge, stillet spørgsmål til Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann. Og de spørgsmål vurderer regionsrådet, at der skal svar på, før de kan træffe en afgørelse i sagen. Ministeren har nu maksimalt 20 dage til at komme med svar.


Flere af regionsrådspolitikerne har taget kontakt til deres partifæller på Christiansborg i forsøget på at trænge igennem med appellen om en dispensation fra deponeringsreglen.


Lis Jensen, der er medlem af regionsrådet for Enhedslisten siger til Nordjyske Stiftstidende: ”Sagen viser, at vi skal være bedre til at bruge vores folketingspolitikere”.


I Hospice Forum Danmark glæder vi os over denne dør, som nu er på klem. Og vi håber, at det lykkes at finde en mulighed for virkeliggørelsen af denne drøm og disse planer, som bestyrelsen på KamillianerGaardens Hospice i lang tid har ønsket at virkeliggøre – til gavn for mange flere alvorligt syge og deres pårørende i Nordjylland. 



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere