Du er her: >

International bestseller med øjenåbnende forskning og medrivende fortællinger

26. maj 2016 Temaer: Bøger
Den amerikansk/indiske kirug Atul Gawandes bog ”AT VÆRE DØDELIG Om livsforlængelse og livskvalitet” har ligget på New York Times bestsellerliste i over et år og er også oversat til dansk.

Dine kære skal dø. Du skal dø. Vi skal alle dø. Vi ved bare ikke hvornår. Medicinske fremskridt skubber hele tiden grænserne for overlevelse, og vi er blevet stadig mere løsrevet fra det faktum, at vi er dødelige.


Denne bog handler om oplevelsen af dødelighed i dag. Om at blive gammel og dø. Med indsigt og følsomhed fortæller Atul Gawande om sine erfaringer som kirurg, om sine patienter og om sin egen families oplevelser. Han lærer os at acceptere livets grænser. Det endelige mål er, trods alt, ikke en god død, men et godt liv – helt frem til slutningen.


I denne banebrydende internationale bestseller sætter den amerkanske kirurg Atul Gawande frygtløst sin egen profession under lup og argumenterer for, at livskvalitet, og ikke kun livsforlængelse, bør være målet, man stræber efter for patienter såvel som pårørende.


AT VÆRE DØDELIG er fyldt med øjenåbnende forskning, epokegørende pointer og medrivende fortællinger, og bogen slår fast, at lægevidenskaben kan give os ikke bare et godt liv, men også en værdig død.


Jacob Birkler, tidl. Formand for Etisk Råd skriver i bogens forord: “Gawande er en mesterlig fortæller og en gudsbenådet formidler. Det er en bog om livet og døden og derfor en bog for alle.”


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere