Du er her: >

Palliativt team til børn og unge

23. august 2016
Der er hjælp på vej for børn med livstruende sygdomme og deres familier. Nye palliative teams oprettes i regionerne.
palliativt-team-bogu-web


Hvert år dør omkring 350 børn og unge mellem 0 og 18 år i Danmark af uhelbredelige sygdomme. Mange af dem har inden da været igennem lange og komplicerede sygdomsforløb med mange ofte længere indlæggelser på sygehuset. Det er en situation, der påvirker både det syge barn, forældre og søskende.


Regionerne tager med oprettelsen af palliative teams til børn og unge et første vigtigt skridt mod at hjælpe de ramte børn og deres familier. De palliative teams er sammensat af forskellige faggrupper, som i fællesskab kan støtte familierne gennem det svære sygdomsforløb.


I Region Syddanmark består teamet af læge, sygeplejerske, præst, socialrådgiver og psykolog. De tager ud og besøger familierne i deres egne hjem, hvor familierne ofte føler sig bedre tilpas og dermed føler sig mere trygge i at fortælle teamet om den hjælp, de har behov for.


Region Syddanmark oprettede sit palliative team for børn og unge i maj måned i år som følge af et øget nationalt fokus på palliation til børn og unge. I øjeblikket er der 11 familier tilknyttet teamet, som foreløbigt eksisterer som et forsøg i 3 år. Lederen af teamet, palliationslæge Lena Hamm forventer dog, at ordningen bliver permanent.


På den tredje temadag om palliation til børn og unge, som Hospice Forum Danmark sammen med REHPA (Videncenter for Rehabilitering og Palliation) er værter for d. 25. oktober, vil der blandt andet være nyt om udviklingen fra de regionale teams.


Hospice Forum Danmark er meget positive overfor etableringen af sådanne teams, da det er et utroligt vigtigt skridt i retningen af at kunne tilbyde familier med alvorligt syge børn en langt bedre hjælp. HFD håber dog, at etableringen af de palliative teams til børn og unge blot er det første af flere nødvendige skridt på området.


Hospice Forum Danmark arbejder for, at også skridtet omkring en ændring af Sundhedsloven, tages således børn og unge kan sikres samme ret til palliation som voksne. Lovændringen vil samtidig bane vejen for, at der kan etableres børnehospicer i Danmark, så de familier, som har brug for at komme der både som aflastning under sygdomsforløbet eller til livsafslutningen for det alvorligt syge barn, får muligheden for det.


TV2 Fyn har lavet et indslag om det nyoprettede palliative team for børn og unge i Region Syddanmark, som du kan se ved at klikke her



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere