Du er her: >

Invitation til Gå-Hjem-Møde 14. september

4. september 2016
Den 14. juni 2016 udkom bogen Mænd der mister af Mads Christoffersen. I den anledning inviterer vi til gratis Gå-Hjem-Møde onsdag den 14. september 2016 i København.
maend-der-mister-web

I sommeren 2012 mistede Mads Christoffersen sin kone gennem 26 år, forfatteren og feministen Suzanne Giese. Suzanne døde af kræft, og Mads blev kastet ud i et følelsesmæssigt kaos, der var svært at navigere i. Han kontaktede en række andre mænd, der også havde mistet deres kone eller kæreste til kræft. Det blev til en række stærke, sindsoprivende og hudløst ærlige samtaler - mand og mand imellem - om livet før, under og efter tabet. Det er disse samtaler, man kan læse i bogen Mænd der mister, som Mads manglede, da han lige havde mistet Suzanne.


På Gå-Hjem-Mødet den 14. september 2016 kan du blandt andet høre faglige oplæg ved:

  • Mads Christoffersen, forfatter til bogen Mænd der mister
  • Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet
  • Helle Timm, tidl. leder og professor ved Videncenter for Rehabilitering og Palliation
  • Laila Walther, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse
  • Henrik Saxgren, fotograf og medvirkende case fra bogen.

Undervejs byder forlaget på en lille forfriskning, og det vil være muligt at købe Mænd der mister til særpris på dagen. 


Mødet finder sted onsdag den 14. september 2016 kl. 16.00-18.00 i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K. 

Det er gratis at deltage, og arrangementet er åbent for alle, men af praktiske hensyn bedes du sende en tilmelding til info@dpf.dk



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere