Du er her: >

PRINS HENRIK OVERRAKTE STØTTE TIL ALVORLIGT SYGE BØRN

14. juni 2017 Temaer: Børnehospice
Danmarks første børne- og ungehospice, Lukashuset, modtog onsdag d. 7. juni på Københavns Rådhus Lionsprisen på 312.000 kroner fra de danske Lions Clubber.
Lions-Prisen-1-web

Prisen uddeles af Lions Danmark, der har 100 års jubilæum, som er en privat hjælpeorganisation, der støtter humanitære formål. Organisationen består af lokale klubber med frivillige personer, der arrangerer aktiviteter, hvor overskuddet går til humanitære og kulturelle formål. Prisen uddeles hvert år i juni, og det er de lokale klubber, som indstiller prismodtagerne. 


Lions-Prisen-2-web”I Lukashuset, Børnehospice, er vi utroligt glade for at modtage Lions Pris 2017. Pengene skal bruge til udstyr og møbler – som giver hele familien mulighed for at være til stede når et alvorligt sygt barn indlægges. Vi ved hvor meget det kan betyde for familieliv og livsudfoldelse. Børnehospice bliver i modsætning til voksenhospice ikke finansieret af regionerne. Derfor er vi afhængige af gaver og støtte”, fortæller hospicechef Thomas Feveile. 


Præsident for Lions Silkeborg Theodora, Jette Jørgensen, var med på Københavns Rådhus. Lions Silkeborg Theodora har sammen med Lions Club i Køge indstillet Lukashuset til årets pris. Medlemmer fra klubben i Silkeborg står ligeledes bag Støtteforeningen ”Solstrålen”, der arbejder for etableringen af et børnehospice i Vestdanmark.


Lukashuset blev åbnet på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, som det første børne- og ungehospice i Danmark i november 2015. Det drives fortsat primært af donationer og fondsmidler, da der endnu ikke er sikret det nødvendige lovgrundlag for at børnehospice kan modtage offentlig driftsstøtte på lige vilkår med hospice for voksne.


Billederne er taget af Bent Jespersen.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere