Du er her: >

Ikke farligt at tale om døden

18. juli 2017 Temaer: Frivillige
To unge frivillige finder tid mellem job og familieliv til at tage vagter på Hospice. Det er positivt og givende, synes de – også for familien.
Vendsyssel-3-Rikke-og-datter

De har begge mistet nære pårørende – Bonnie Rasmussen mistede sin første mand i 2015, efter at han i 14 år havde været svært hjerneskadet efter en arbejdsulykke. Rikke Kristiansen mistede sin far for to år siden.


De har begge en travl hverdag med mand og børn samt job. Bonnie er frisør og kosmetolog, Rikke er oldfrue på Hotel Viking. Alligevel finder de tid til at være frivillige på Hospice Vendsyssel. Fordi det giver mening og bidrager positivt i deres egne tilværelser.


”Vagterne på Hospice er med til at sætte tingene i perspektiv. Man finder ud af, hvad der virkelig betyder noget her i livet. Min familie siger også, at jeg er blevet bedre til at tage tingene oppefra og ned. Jeg har lært, at man skal gøre de ting, man gerne vil, når man kan. Man skal ikke udsætte ting,” siger Bonnie Rasmussen.


”Ja, vi skal huske, at det gode liv skal leves lige her og nu,” supplerer Rikke Kristiansen. ”Man ved aldrig, hvad der sker i morgen. Men skulle ulykken ske, vil jeg helst kunne se tilbage på et godt liv. Og det har jeg. Når jeg kører hjem fra Hospice, tænker jeg ofte, at så har jeg godt nok ikke noget at pibe over i min tilværelse.”

Familiens opbakning

Bonnie og Rikke er enige om, at det er vigtigt, at familien også synes, det er en god idé, at de er frivillige på Hospice. Ellers ville det nok ikke fungere. ”Mine børn er 11 og fem år, og de synes, det er fint. De har oplevet morfars sidste tid, og den ene har en klassekammerat, hvis mor døde af kræft. Vi har talt om døden og fået brudt tabuet. Det er godt. Vi får jo alle sammen døden tæt på før eller siden, så vi kan lige så godt tale om det,” siger Rikke Kristiansen. På billedet har Rikke Kristiansen taget datteren Iben på fem år med på Hospice.


”Min datter Alberte på ni år kunne først ikke lide, at jeg besøgte Hospice. Hun havde en forestilling om ”en lang hvid gang”. Jeg spurgte så, om jeg måtte tage hende med en dag, og det var rigtig godt at få det afmystificeret. Nu har Alberte ingen problemer med, at jeg besøger Hospice,” fortæller Bonnie Rasmussen.


Hun oplever, at mange har fordomme om Hospice og tror, at det er et trist sted. ”Selvfølgelig er det trist, når ens kære ligger for døden, men jeg oplever ikke en trist stemning på Hospice. Faktisk oplever jeg, at det kan være en lettelse for både den syge og de pårørende at komme på Hospice, hvor der bliver taget hånd om hele familien. Det giver en helt anden ro. Hospice Vendsyssel er et lyst og varmt sted. Som jeg hørte en mandlig patient sige: Hvor finder man ellers så mange smilende damer samlet på ét sted?”

Den sidste tid betyder meget

Rikke Kristiansen er helt på linje med Bonnie: ”Det er en god oplevelse at være frivillig på Hospice. Vi ser jo mest de pårørende, og jeg lægger mærke til, at mange af dem er afklarede og glade for, at patienten har det godt her. Jeg glæder mig over, at den sidste tid også kan være en rar tid, i hvert fald ind imellem. Som frivillig bringer man jo en del af hverdagen ind i samtalen ved bordet, og det tror jeg mange pårørende har behov for. At tale om noget andet. Få et pust udefra. Og så er det jo et flot og rart hus, et personale med godt humør og en rolig stemning. Det er meget positivt. Den sidste tid betyder meget for de efterladte – i lang tid er det den, der står i erindringen.”


Fortalt af Bonnie Rasmussen og Rikke Kristiansen, frivillige på Hospice Vendsyssel



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere