|
Forfatter, cand. psych. Karen Akhøj med sin seneste bog ”At huske”

Protektor fra 6. maj 2003
Ordet og begrebet "Hospice" er efterhånden kendt af de fleste.
Mange føler tryghed ved at vide, at det er muligt - for en selv og for ens nærmeste - at afslutte sin tilværelse her på jorden på et hospice.
Et roligt og fredfyldt sted, hvor det menneske, der er ved at dø, lever sine sidste dage under de bedst mulige vilkår. Her kan gives lindrende smertebehandling, og der er god tid til den vigtige åndelige behandling.
Her er tale om respekt for patientens selvbestemmelse og værdighed, og man er omgivet af - de samme - forstående og veluddannede mennesker, der alle arbejder udfra den samme målsætning: Det syge og svage menneske skal have en værdig død og de pårørende en smuk og mindeværdig afskedsstund.
Det har betydning, at de pårørende har mulighed for at være med i de sidste døgn, de sidste timer. Det er trygt at vide, at der altid er en hånd at holde i, at der er mulighed for samvær og samtale med de nærmeste.
Der kan også være ønske om samtale med socialrådgiver, jurist, læge, sygeplejerske, præst eller psykolog eller andre fagfolk, man gerne vil drøfte personlige anliggender med. Det kan være nødvendigt at tale om angst og fortvivlelse, om sin religiøse tro og om håbet - og der kan være meget at sige TAK for.
Mange mennesker vil foretrække at dø hjemme, her er netværket, familie, venner og bekendte lige i nærheden. Vestsjællands Amt er stort, og i det fremtidige arbejde for oprettelse af hospice vil der blive lagt vægt på, at mulighederne for "hjemme-hospice" og at evt. etablering af hospice-stuer på eksisterende plejehjem er til stede.
Formand for Den Selvejende Institution Sct. Paul's Hospice - Den Grønne Port er Ann Maj Kruse, der som sygeplejerske har arbejdet i flere år med palliation (lindrende sygepleje) som sit særlige interesseområde.
Ann Maj var initiativtager til Sct. Paul's Hospice og har således været med i arbejdet fra starten. Interesserede går aldrig forgæves, når de henvender sig til Ann Maj - hun træffes på 58 58 51 08. Ann Maj har været rådgiver i mange situationer, når pårørende har haft behov for råd og hjælp i den svære situation det er, når man skal tage afsked med ens kære. Og også mange foredrag er det blevet til igennem årene.
Mit inderste håb er, at vore fælles bestræbelser snart må bære frugt.

Karen Akhøj, forfatter & cand.psych. protektor
Ønsker man at indmelde sig ind i Støtteforeningen for Hospice i Vestsjælland - e-mail eller ring til formanden Erna Kristoffersen, eller til sekretæren Lykke Hansen (se nedenfor) STØTTEFORENINGEN FOR HOSPICE I VESTSJÆLLAND - er medlem af Hospice Forum Danmark
Bestyrelsen i støtteforeningen består pr. 07. juni 2005 af:
Formand: Erna Kristoffersen, Sorø - e-mail Gyvelvej 9, 4180 Sorø - telefon: 57 83 08 19
Sekretær og medlemskontakt: Lykke Hansen, - e-mail Torvegade 38, 2.th., 4200 Slagelse - telefon: 58 50 26 08
Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Næstformand Henning Malmberg, Sorø Kasserer Kristian Mortensen, Dianalund Bestyrelsesmedlem Torben Sentow-Larsen, Skælskør
Kontingent årligt: kr. 100 for enkelte, kr. 150 for par og kr. 300 for foreninger, virksomheder m.fl.
Du kan også indmelde dig her < online
Ønsker du Hospice Nyt (gratis elektronisk nyhedsbrev bestilles her)
|