Du er her: >
Palliation til børn og unge

I Danmark er der behov for tværfagligt og organisatorisk at videndele om samt udvikle den palliative indsats til børn og unge med livsbegrænsende eller livstruende tilstande/sygdomme (LLST). Indtil videre har palliation til denne gruppe fortrinsvist været tilknyttet hospitalernes børneafdelinger og specialinstitutioner. Det er væsentligt, at fagområderne pædiatri, palliation og pædagogik samt kommunale og regionale aktører m.fl. samler kræfterne for at udvikle indsatsen til denne gruppe.


Arbejdsgruppen for palliativ indsats til børn og unge med LLST ønsker at bidrage til udviklingen gennem nedenstående visioner, mål og handlinger. Gruppen har eksisteret siden 2014 og ønsker i løbet af 2015 at udvide med fagpersoner fra primær sektor og andre relevante aktører.


Vision og formål:

  • At stimulere og medvirke til udviklingen af palliativ indsats som en rettighed for børn og unge i Danmark med LLST.
  • At være katalysator for samarbejdet regionalt og nationalt mellem pædiatrien og palliativ indsats i sekundær og primær sektor, herunder særlige institutioner for børn og unge med LLST, patientforeninger samt øvrige interessenter og relevante samarbejdspartnere.
  • At være katalysator for regional og national netværksdannelse for fagprofessionelle, patientforeninger, interesseorganisationer m.fl.
  • At deltage i udbredelsen af den faglige viden om palliativ indsats til børn og unge med LLST.
  • At have indblik i national og international viden og erfaringer samt at medvirke til at bringe kompetente nationale og internationale fagpersoner til arrangementer i Danmark.
  • At arbejde strategisk med faglige emner på området så en kontinuerlig bevægelse i udviklingen fastholdes.

Opgaver/handlinger:

  • Afholde et årligt fagligt netværksskabende seminar/arrangement.
  • Formidle oplysninger om arrangementer, kursus- og uddannelsestilbud til relevante fagpersoner.

Deltagere:

  • Mette Raunkjær, Ph.D., cand.scient.soc., sygeplejerske , Videncenter for  Rehabilitering og Palliation. 
    Mail,  Telefon 21 74 74 82
  • Camilla Lykke,  Master i Humanistisk Palliation, sygeplejerske,  Palliativt Afsnit, Rigshospitalet. 
    Mail, Telefon 35 45 16 28
  • Margit Bjergegaard, Børnesygeplejerske,  Børneonkologisk Afsnit A20 Aarhus Universitetshospital, Skejby. 
    Mail, Telefon 60 68 15 78
  • Steen Peter Nielsen, Psykolog, Palliativ Medicinsk Afdeling P20, Bispebjerg Hospital. 
    Mail, Telefon 30 22 02 18
  • Tove Videbæk, Hospice Forum Danmark. 
    Mail, Telefon 23 41 31 79

Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra Hospice Forum Danmark, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, pædiatrien, palliation på specialiseret niveau, primær sektor og evt. andre relevante aktører.    



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere