|

Han er vel nok mest kendt for TV2 logo’et - men har desuden en lang række af nationale og internationale logo’er bag sig. De fleste af dem bærer det kendte "Hjernøe" look.
Fælles for alle Finn Hjernøes logo’er er, at man kan mærke den varme sjæl og enkle idé bag logoet.
Dette er også gældende for logoet til Hospice Forum Danmark - som "dels har hjertet på rette sted" og dels med sine svanevinger synes at være i bevægelse i livets pulsslag.
Vingerne kan tolkes som værende oppe og beskyttende eller som værende ved at lægge sig som blade i en bog.
Uanset symbolikken vil hver enkelt, som ser logoet, danne sig sin egen tolkning - bevidst eller ubevidst - og knytte egne associationer til logoet.
Logoet er i fuld-farveversionen holdt i den livgivende varme gule farve, solens farve. Og på det punkt kan hjertet også ses som værende midt i solen - eller omvendt!
Det har været en utrolig stor oplevelse at udarbejde dette logo sammen med Finn Hjernøe - og jeg er utroligt taknemmelig for, at han ville donere dette arbejde til Hospice Forum Danmark.
Det vil virkelig kunne lyse for os alle - og vise vejen for det videre arbejde for Hospicetanken.
Søren Lemming Rasmussen Seniorkonsulent, HD-a O'mega kommunikation A/S Bag dette link kan du se, hvad en anden kunstner har sponsoreret til Hospicesagen
Sponsortavlen - også plads til din virksomhed!
Kontakt formanden og hør nærmere om muligheder for at komme på tavlen.
|