Du er her: >

Handleplan for smertebehandling efterlyses

20. maj 2012
Ventetider er skyld i store udgifter for samfundet.
Ventetider er skyld i store udgifter for samfundet.

Ventetiderne på specialiseret smertebehandling er historisk høj. Specialister efterlyser en politisk handleplan på et område, hvor patienter ryger ud af arbejdsmarkedet, mens de venter. Det koster samfundet min. otte mia. kr. årligt, skriver Dagensmedicin.dk.
Patienter med kroniske smerter, som har brug for højt specialiseret behandling, venter i dag mellem et og to et halvt år på at komme til første undersøgelse på et af landets offentlige tværfaglige smertecentre.
Området er præget af mangel på viden, overblik og kapacitet og har været det i årtier, siger landets ledende smertelæger.
- Ventetid er et kæmpeproblem for smertepatienterne og for samfundet. Rigshospitalet har med en ventetid på over to år i øjeblikket ligefrem lukket for indtag, og ventetiden betyder, at mange patienter får det så dårligt, at de ryger permanent ud af arbejdsmarkedet. Det er vores patienter, der fylder i statistikken, når man diskuterer langtidssygemeldinger på arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke forestille mig en anden patientgruppe, hvor man ville acceptere ventetider på over to år. Patienterne har brug for en plan og et tilbud på linje med det, som andre kronikere får, siger smertelæge Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Odense Universitetshospital.
Hun står i spidsen for et symposion 29. maj, hvor smertelægernes faglige selskab Dansk Smerteforum sammen med den europæiske sammenslutning af faglige selskaber EPIC og Foreningen af Kroniske Smertepatienter vil lægge op til en national handleplan for smertebehandling i Danmark.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere