Du er her: >

Læger protesterer mod aktiv dødshjælp

29. juni 2012
139 kristne i sundhedssektoren protesterer mod sundhedsministeren.

139 kristne i sundhedssektoren protesterer mod sundhedsministeren.

Vi vil hellere tage os af vore patienter end tage livet af dem!
Det siger 139 læger, klinikchefer, professorer, sygeplejersker, klinikassistenter, fysioterapeuter og sosu-assistenter i en fælles protest mod Sundhedsminister Astrid Krags sammenblanding af begrebet ”værdig død” med ”aktiv dødshjælp”

Værdig dødshjælp?
Reaktionen kommer efter sundhedsministerens udtalelse i Berlingske Tidende: "Det er vigtigt, at vi sikrer, at alvorligt syge mennesker har anstændige rammer for en værdig død. Derfor mener jeg også, at det absolut er værd at tage debatten om aktiv dødshjælp.”
- Det er som om, man kun kan få en værdig død, hvis man får aktiv dødshjælp, protesterer de 139, der er er medlemmer i hhv. Kristelig Lægeforening, Dansk Kristelig Sygeplejeforening og KriSos (Kristne i Social- Sundhedssektoren).

Omsorg for døende
- Tanken om indføre aktiv dødshjælp begrundes ofte med, at det enkelte menneske skal have lov til at bestemme over sit eget liv og over sin egen død. Det lyder umiddelbart meget sympatisk, men bunder reelt i den misforståelse, at vi selv kan bestemme over de vigtige ting her i livet.
Sundhedsminister Astrid Krag har sat sagen på dagsordenen for Folketingets sundhedsudvalg, og samtidig har hun bedt Etisk Råd om at tage stilling til emnet.
- Som kristne i sundhedsvæsenet, ønsker vi også, at den dødeligt syge skal have en værdig død. Det skal blot ikke ske ved at slå patienten ihjel, men derimod ved at tage sig af den døende lige indtil det sidste, lyder fællesudtalelsen.

Opgaven er at lindre
- Opgaven er at trøste og lindre de symptomer, der måtte være – f. eks. angst, smerter og andre fysiske klager. Enkelte gange er det eneste, vi kan, blot at turde være til stede og dele sorgen og afmagten. Denne ”palliative” indsats er meget vigtig og kan alt for nemt blive glemt, hvis man i stedet kan få aktiv dødshjælp, som jo er ”drab på begæring”.
- Samtidig vil selve muligheden for at kunne få aktiv dødshjælp lægge et urimeligt pres på både patient og pårørende. Intet menneske ønsker at være til besvær, og man kan derfor meget let føle sig presset til at bede om at blive slået ihjel.
Lægerne konkluderer:
- At slå ihjel er ikke nogen lægelig opgave. Vore patienter skal kunne være trygge ved os og vide, at vi er på livets side.
De 139 underskrifter er indsamlet fra den 17. juni til den 27. juni 2012.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere