Du er her: >

Hospitaler indretter enestuer til døende

8. november 2012
Døende ligger ikke på larmende stuer, viser undersøgelse.

Døende ligger ikke på larmende stuer, viser undersøgelse.

Døende patienter skal have enestue. Sådan lyder det fra hospitals- og afdelingsledelser i en ny kortlægning af behandling, pleje og omsorg for døende patienter på landets sygehuse, skriver Kristeligt Dagblad.

Døende patienter tilbringer ikke deres sidste tid på larmende flersengsstuer eller hospitalsgangen.
Det viser en kortlægning af indsatsen over for døende på landets sygehuse, som blev fremlagt på en national konference for palliation tirsdag: 96 procent af sygehusledelserne og 87 procent af afdelingsledelserne svarer, at døende patienter ”altid” eller ”ofte” får enestue.
- Døende er en særlig patientgruppe, og derfor er det vigtigt at skabe rum til hele familien. Det kan også være svært for andre patienter at ligge på stue med en, der skal herfra, siger vicedirektør på Herlev Hospital Gitte Fangel.

Forskeren bag undersøgelsen, læge og ph.d. Lene Jarlbæk fra Palliativt Videnscenter (PAVI) understreger, at ledelserne selv har bedømt deres egen indsats. Men professor Mogens Grønvold, Københavns Universitet og forskningsenheden på palliativ medicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, tvivler ikke på, at hospitalerne har intentionen om enestuer til døende.
- Men kortlægningen viser ikke, hvor ofte det rent faktisk lykkes, siger han til Kristeligt Dagblad.

55.000 danskere dør hvert år – heraf omkring halvdelen i en hospitalsseng. Tre ud af fire sygehusafdelinger møder døende patienter i deres arbejde.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere