Du er her: >

Protektor hædret for sit sprog

8. december 2012
Hospice Forum Danmarks protektor har netop modtaget Nordens sprogpris.

Hospice Forum Danmarks protektor har netop modtaget Nordens sprogpris.

Den danske skuespiller Ghita Nørby får Nordens sprogpris, fordi svenskere og nordmænd kan forstå hende, skriver Ritzau.
Ghita Nørby udtaler nemlig det danske sprog så tydeligt, at nordmænd og svenskere kan nyde hendes skuespil uden at skulle anstrenge sig.
Endvidere udtaler juryen, at Ghita Nørbys grænseløse nordiske karriere bør stå som et ideal for yngre generationer af nordiske skuespillere.
- Ved at holde sig aktiv og aktuel viser hun over for stadig flere kunstnerkolleger, at det at have skandinavisk som arbejdssprog slet ikke begrænser, men snarere åbner døre til ny scener og et bredere publikum, skriver Norden i en pressemeddelelse.

Den 77-årige skuespiller er beæret over at modtage sprogprisen.
- Sproget forener os, det bygger broer. Jeg kæmper for, at Norden skal holde sammen, at vi skal forstå hinanden. Hvis vi gør os lidt umage, hvis vi stresser lidt ned, så gør vi det jo, siger hun.

Ghita Nørby har medvirket i over 100 spillefilm, har haft utallige teaterroller og vundet flere priser. Blandt sine mange tillidshverv er hun også protektor for Hospice Forum Danmark.

Hun skriver i forordet til antologien ”Livet før døden”, som Hospice Forum Danmark udgav i anledning af 20-året for oprettelsen af det første hospice i Danmark i år:
- Hospice-tanken og filosofien er så fornemt et tilskud til livet, og det kan ikke påskønnes nok.

Hun har selv oplevet hvad pleje og nærvær på hospice betyder:
- Min bror døde på hospice, og det var en stor velsignelse for os alle sammen. Børn og unge og venner og familie. Vi fik lov til at være der, vi fik lov til at være med i livet og i døden.

Hun slutter sit forord:
- Tak, fordi der i vores sære og mærkelige verden trods alt er plads til barmhjertighed.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere