Du er her: >

Lungesyge skal sikres lindrende behandling

23. august 2013
Det er 2 år siden Sundhedsstyrelsen anbefalede palliativ indsats til bl.a. KOL-patienter

Det er 2 år siden Sundhedsstyrelsen anbefalede palliativ indsats til bl.a. KOL-patienter. De fleste af dem når at dø, inden de får den. Hospice Forum Danmark kæmper for lindring til alle med livstruende sygdom.

Sundhedsstyrelsen anbefalede allerede i 2011 lindrende behandling til alle patienter med livstruende sygdom. Dette tilbud kan i allerhøjeste grad gavne patienter med lungesygdommen KOL.

Alligevel får de fleste af de 3500 KOL-patienter, der årligt dør i Danmark ikke palliativ behandling, som hospicer og udgående teams ellers er specialister i.

ToveVidebaek_webDerfor kæmper Hospice Forum Danmark for flere hospicepladser i Danmark og for at hospicesenge som eventuelt i perioder står tomme, må gøre gavn for flere med livstruende sygdomme.
- Naturligvis skal KOL patienter have den palliative indsats, de har behov for, siger Hospice Forum Danmarks landsformand Tove Videbæk. - De kunne komme ind på hospice i nogle uger og få råd og vejledning, få fysioterapi eller andre former for terapi, tale med præst eller psykolog, tale med læge eller andre, som de har behov for - og derefter komme hjem i en periode, indtil de igen har behov for at komme ind og få den specialiserede indsats, som hospice kan give.

Der er 19 hospicer i Danmark og frem mod 2014, vil vi råde over 250 hospicepladser i Danmark. Men dette er alt for lidt, hvis også KOL-patienter og evt. andre med livstruende sygdomme skal tilgodeses, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Så skal tallet op på mindst 450 sengepladser.

Det er dog en udfordring for kapaciteten, at KOL-patienter har behov for lindrende indsats i længere tid end fx kræftpatienter. Men her må de palliative teams med læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter osv. hjælpe den syge i eget hjem med deres ekspertise, mener Hospice Forum Danmark.
- Det er klart, at palliative teams eller udgående teams fra hospicer - samt hospicer - må samarbejde om KOL-patienterne, idet de jo naturligvis ikke skal tilbringe flere år på et hospice, men de skal have den palliative indsats, som de har behov for, siger Tove Videbæk.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere