Du er her: >

Vågekoner får roen til at sænke sig

21. maj 2014 Artikel
Hanne og Jette er vågekoner hos døende i et nyt initiativ fra kirkerne i Lemvig.

Hanne og Jette er vågekoner hos døende i et nyt initiativ fra kirkerne i Lemvig.

Af Svend Løbner

 

Når vågekonen træder ind ad døren i hjemmet hos den døende, slapper både patient og pårørende af. For nu er der nogen, der tager over. Nogen, som ved, hvad det vil sige at pleje en døende til det sidste.
Det oplever Hanne Lund og Jette Nygaard, der begge er sygeplejersker og frivillige vågekoner i Lemvigkirkernes nye vågetjeneste.

 

Vaagetjenesten

Hanne Lund og Jette Nygaard indsat i et billede af Lemvig Kirke, der er en af kirkerne i provstiet, der står bag Vågetjenesten.


Tjenesten har 10-12 vågekoner tilknyttet – og dem er der brug for, fortæller Hanne Lund:
- De pårørende er så trætte, at de næsten ikke kunne hænge sammen. De prøver til det sidste og henvender sig først i sidste øjeblik. Derfor går der ofte kun et døgn fra den første kontakt til patienten er død.

 

En god følelse at sidde hos den døende
Jette Nygård fortæller åbent om, hvordan det er pludselig at skulle sidde hos en patient uden håb om bedring.
- Det dejlige ved at sidde som vågekone ved en døende er at man har tid og ro til at være der for den som er dårlig og de pårørende. Det er en god følelse at være der og at få lov at komme hjem og yde det, de beder os om, fortæller Jette Nygård og pointerer at vågekoner ikke er der som professionelt sundhedspersonale, men blot som støttepersoner.
Hvilken respons får I?
- Man kan mærke, at det giver ro i hjemmet, både for den døende og de pårørende. Man kan føle, at de får ro ved, at der er nogen, der tager over.

 

Ro på – selv om det hele går meget hurtigt
Hanne Lund koordinerer Lemvigkirkernes Vågetjeneste og modtager henvendelser fra både hjemmesygeplejersker og pårørende. Derefter kommer hun ud i det pågældende hjem og aftaler, hvad der er brug for, hvem der kommer, og hvornår de skal komme.
En vågekone sidder typisk tre timer hos den døende, hvorefter den næste tager over.
- Det bliver aftalt meget hurtigt, for ofte går det hele meget hurtigt. Der går måske kun et døgn fra den første kontakt, indtil den døende er gået bort. Derfor skal vi være klar til at rykke hurtigt ud, fortæller Hanne Lund.
Hvordan har de pårørende det, når de henvender sig?
- Når pårørende har påtaget sig opgaven med at være hos den døende, vil de så gerne være der hele tiden. Men de ved jo ikke, hvilken opgave de er gået ind til. Man kan jo umuligt vide på forhånd, hvordan sådan et forløb udvikler sig. Så bliver man så træt og orker ganske enkelt ikke mere, fortæller Hanne Lund.

 

Pårørende ånder lettet op og ”puster ud”
Jette Nygård supplerer:
- Når vi kommer, får vi fornemmelsen af, at de pårørende ånder lettet op og tænker: ”Det var godt; nu kan vi få fri nogle timer!” De puster virkelig ud.
Hvad laver en vågekone i tre lange timer?
- Patienten er meget ofte sengeliggende, fortæller Jette. – Da hjælper vi med at rette på puden, fugte læberne, skifte ble og bistå ved toiletbesøg. Vi gør ikke det hjemmeplejen gør. Dem tilkalder vi, hvis der er brug for professionel hjælp. Men vi gør det, som de pårørende gør, pointerer Jette Nygaard og fortsætter:
- Vi sørger for at patienten ligger godt og får lidt at drikke. Vi snakker lidt med dem eller sidder måske bare og holder i hånd, hvis det er det, de har brug for. Vi tilbyder også at synge en salme eller bede Fadervor, hvis de ønsker det. Men det er ikke noget, vi presser på med. Vi støtter blot op om det, de har brug for.

 

Våger, så de pårørende kan få lidt søvn
Hanne Lund supplerer:
- Vi sørger for at have strikketøj eller bog med, hvis nu patienten sover. Det vigtige er, at vi sikrer den pårørende om, at vi er vågne. Vi våger ved den døende, så de roligt kan gå ind og sove. Og så kalder vi naturligvis på dem, hvis der sker forandringer. Men ellers sidder vi bare lige så stille ved sengen.
Tapper det ikke jer for energi?
- Nej, det er bare en god oplevelse. Det fortæller alle de tilknyttede vågekoner, siger Jette.
Hvad så efter døden er indtruffet?
- Når hjemmeplejen ankommer, tager vi som regel hjem. Nogle gange tilbyder vi at gøre patienten i stand, mens vi venter på, at familien eller andre pårørende ankommer.

 

Føles naturligt at komme ind i hjemmene
Hvad gør man som vågekone for at skabe fortrolighed?
- Man skal vise, hvem man er. Fortælle at man er sygeplejerske og gerne vil sidde ved dem. Vi har desuden et skilt på, hvor der står ”Vågetjenesten” og vores navn, fortæller Hanne Lund.
- Det føles helt naturligt, præcis som da jeg i mange år kørte som hjemmesygeplejerske og kom ind i mange hjem. Dér kommer tingene af sig selv. Også i hjem hvor man ikke kender folk, fortæller Jette Nygaard.
Har I oplevet patienter reagere med afstandtagen?
- Nej, tværtom. Dem vi har haft kontakt med har været rigtig glade for at vi kom. Og vi har hørt fra hjemmesygeplejersker fra hjem som ikke nåede at kontakte os: ”Dér skulle I have været. Det ville have været en god hjælp! Det er så dejligt, når I kan være der”, siger de. De har jo ikke tid til at sidde hos den døende. Vi håber på sigt at de vil bruge os mere, slutter Hanne Lund.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere