Du er her: >

Musik vækker følelser og forsoner familier

22. maj 2014
Musikterapeuter underviste koordinatorer for frivillige på hospice

Musikterapeuter underviste koordinatorer for frivillige på hospice.

Frivillig-koordinatorer fra landets hospicer mødtes søndag d. 4. maj på Houens Odde Kursuscenter til et par dage med erfaringsudveksling, netværksskabelse og undervisning. Et kursus arrangeret af Hospice Forum Danmarks frivillighedsudvalg.
Årets kursus havde 2 hovedtemaer – ”Musikken som lindring i den palliative indsats” og ”De unge frivillige”

 

CIMG3777

 

Musik lindrer og forsoner
”Berøring med toner” hed oplægget fra musikterapeut ved Kamillianergårdens hospice i Aalborg, Signe Marie Lindstrøm.
- I teori, fortællinger og toner gav hun et meget oplysende og rørende indblik i, bl.a. hvordan musik kan gøre vejen til døden mindre lidelsesfuld, hvordan musikterapien kan føre familier sammen og hvordan den kan skabe positive forestillinger om døden, fortæller Gunvor Dons, der er frivillig-koordinator ved Sct. Maria Hospice i Bredballe ved Vejle.
- De frivillige i hospice og i hjemmene udfører ikke terapi – så Signe vinklede sit fokus til, hvad og hvordan man ellers kan være sammen i musik, hvordan man selv kan ”skabe musik og rytme”, eksempelvis når man våger, og hvad man skal være opmærksom på af respons.

 

Udtrykker følelser med sange fra hjertet
Herefter var der to workshops – En guidet kropsafspænding, hvor koordinatorerne selv oplevede nogle af de teknikker Signe benytter i sit arbejde med patienter på hospice – med efterfølgende refleksion og drøftelse.
Den anden workshop var med Leif Birger Rasmussen, som til daglig er musikterapeut på Sct. Maria Hospice Center i Vejle. Denne handlede om sangskrivning – om hvordan man kan udtrykke følelser, indre oplevelser, fortælle erindringer. Leif guidede deltagerne til at skrive – og medkomponere - to forårssange.
- Også her oplevede deltagerne, hvad der sker i processen, fortæller Gunvor Dons og fortsætter:
- Man skaber noget, der kan fortælles videre i et nyt sprog, man holder fri, fordyber sig. Deltagerne blev fyldt med glæde og energi og endte formiddagen med at give koncert. Leif på guitar og sang fra hjertet.

 

Flere unge vil være frivillige
Efter frokost var det Christine Revsbeck, pædagogisk antropolog, der tog over med et foredrag om ”De unge frivillige”. Christine har forsket i både USA og England, hvor frivilligkulturen er ganske anderledes end i Danmark.
- Men der blev trukket paralleller til de unge mennesker herhjemme, som i større tal nu henvender sig til hospicerne for at blive frivillige. Det var rigtig spændende og vi kunne have brugt meget længere tid, slutter Gunvor Dons.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere