Du er her: >

Børnehospice bakkes op af ekspert i lindring

30. august 2014
Professor om børnehospice: De er på tide.

Danmark får sit første børnehospice - og det er på tide. Så klar er meldingen fra professor ved Humanistisk Palliation på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen over for Berlingske.

Han beskæftiger sig indgående med lindrende pleje til patienter med livstruende sygdomme.

Udmeldingen fra professoren kommer efter, at Sankt Lukas Stiftelsen, der stod bag det første hospice til voksne, slår dørene op til landets første børnehospice til september næste år. Han glæder sig dog over, at der nu også er udsigt til, at børn også kan få særlig pleje på et hospice.

- Et børnehospice kan fokusere på netop de problemstillinger, der knytter sig både til smertelindring af døende børn og til de psykiske og sociale behov, som børn og deres pårørende har. Det er jo også derfor, at vi på hospitaler har specialiserede børneafdelinger, fordi de fagligt er bedst udrustede til de udfordringer, som børns sygdom afføder. Børns død bør derfor få en tilsvarende bevågenhed i form i hospicer målrettet børn, siger Michael Hviid Jacobsen og fastslår:

- Det kommer ikke et øjeblik for tidligt.«

Danmarks første børnehospice skal ligge på Sankt Lukasstiftelsen i Hellerup nord for København, og der er på nuværende tidspunkt planer om at oprette pladser til fire børn.


 

 

BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere