Du er her: >

Samtaler giver bedre sygdomsforløb og lettere sorgreaktion

1. december 2014
En samtale med en sundhedsprofessionel skal forberede døende på den sidste tid.

Den sidste tid og døden er emner, der for mange af os er svære at tale om. Det ved overlæge Mette Asbjørn Neergaard fra Det Palliative Team på Aarhus Universitetshospital en del om, skriver magasinet Tæt på Kræft.

- Det er svært for mange, for vi vil for alt i verden ikke fjerne håbet, men omvendt både må og skal vi invitere til den svære samtale med patienten og de pårørende om ønsker og behov for den sidste tid, også selv om den tid ligger noget ude i fremtiden, siger Mette Asbjørn Neergaard til magasinet.

'Planlægning af fremtidig pleje' hedder et forskningsprojekt, som lige nu udføres på Aarhus Universitetshospital. Projektet går ud på at skabe bedre palliative forløb for patienter og pårørende og et godt efterforløb for de pårørende. Målet er, at patienten får en samtale med en sundhedsprofessionel, om bekymringer og ønsker for den sidste tid.

- Udenlandsk forskning viser, at patienterne er meget tilfredse med en sådan samtale, fordi det giver et langt bedre sygdomsforløb, og de efterladtes sorgreaktion er mindre kompliceret, forklarer Mette Asbjørn Neergaard.

Men det er svært i et sundhedsvæsen, hvor det hele kører så stærkt, at der ikke er tid til proces og opfølgning.

- Det skal der være tid til, hvis vi overhovedet skal kunne forestille os, at lindrende behandling skal tænkes ind i behandlingen meget tidligere i forløbet, og så skal vi behandlere blive langt bedre til at tage ansvaret for at ' tage den svære samtale'. Jeg håber, at vores forskningsprojekt kan vise vejen til, hvordan vi gør, så det fremover kommer til at hedde sig: 'Hun nød livet til det sidste', siger Mette Asbjørn Neergaard, til magasinet Tæt på Kræft.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere