Du er her: >

Uhelbredeligt syge får støtte til at dø i eget hjem

24. august 2015
Fire kommuner får 13 mio.kr. fra satspuljen ”En værdig død”

Fire kommuner modtager nu 13 mio. kr. til projekter, der skal styrke den palliative indsats, så uhelbredeligt syge kan dø i eget hjem.


Flere undersøgelser peger nemlig på, at mennesker med uhelbredelig sygdom dør på sygehus, selvom de ønsker at dø i eget hjem. Det kan bl.a. skyldes, at man ikke tids nok får afklaret den syges ønsker til den sidste tid, og at man mangler kompetencer til at sikre en ordentlig faglig behandlingskvalitet i den syges hjem, skriver Sundheds- og Ældreministeriet.


I alt modtager Varde, Svendborg, Aarhus og Roskilde Kommuner 13,3 mio. kr. til forskellige projekter, der alle giver bedre muligheder for, at døende, der måtte ønske det, kan være i hjemmet den sidste tid.


I Varde Kommune vil man bl.a. give et palliativt uddannelsesforløb for alment praktiserende læger, så de er bedre rustet til at hjælpe døende patienter den sidste tid. Her er målgruppen bl.a. borgere med sygdomme som kræft, KOL, diabetes og hjertesygdomme.


I Aarhus Kommune er der særligt fokus på at sætte ind med en tidlig indsats og bedre det tværfaglige samarbejde de enkelte sektorer imellem.

Udmøntningen af puljen ’En værdig død’ sker på baggrund af satspuljeaftalen for 2015-2018, hvor den tidligere regering, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev enige om at sætte penge af til at give flere patienter et bedre forløb i de sidste dage af deres liv. 



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere