Du er her: >

Hvad gør et hospice til et hospice?

15. februar 2016 Artikel
Man har den seneste tid kunnet følge i lokale og regionale medier, hvordan Kolding kommune har planer om at lave et forsøg med fire midlertidige hospice-pladser på et plejecenter som erstatning for de pladser, borgere fra Kolding kommune i dag benytter på hospicer andre steder i regionen. Under overskrifterne om de fire hospice-pladser gemmer sig dog en væsentlig udfordring i definitionen af, hvad et hospice er.



Navnet ”Hospice” er ikke en beskyttet betegnelse og det kan derfor være yderst vanskeligt for både borgere og professionelle, som ønsker og har behov for en hospice plads, at navigere i. For hvad menes der egentligt, når man taler om hospice, hospice-lignende pladser, palliative medicinske afdelinger osv., for alle steder handler det om at ville give alvorligt syge og døende mennesker den bedst mulige behandling og omsorg. Nogle vil derfor også spørge, om det ikke kan være ligegyldigt, hvad vi så kalder det?


Men det er på ingen måde ligegyldigt! For der er væsentlige forskelle på et hospice og så på kommunale institutioner, der tilbyder noget, de betegner som hospice-lignende. For hvori mener de, det ligner et hospice?


For det første har Sundhedsstyrelsen defineret hospice som en regional opgave. Hospice er at betragte på linje med andre specialiserede afdelinger på et sygehus. Hospicetilbuddet er derfor at betragte som en del af sygehusvæsnet, jf. Sundhedsloven § 75, stk. 4. På den baggrund er det, det tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse – nu Sundheds og Ældreministeries opfattelse, at drift af hospice ikke er en kommunal opgave.


Og i 2011 kom Sundhedsstyrelsen med en række anbefalinger for den palliative indsats i Danmark. Den palliative indsats inddeles her i basal og specialiseret palliativ indsats. Den basale palliative indsats foregår i den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave (herunder almen praksis, kommuner og sygehusafdelinger), mens den specialiserede palliative indsats varetages i den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave dvs., palliative afdelinger, palliative teams og hospice.


Der er dermed afgørende forskel på, hvor og til hvilke palliative problemstillinger den livstruende syge og de pårørende skal have tilbudt en hjælp.


Det specialiserede niveau har til opgave at behandle patienter med komplekse problemstillinger. Med komplekse problemstillinger forstås dels sværhedsgraden af de enkelte problemer, dels flere sammenhængende problemområder.


REHPA (Videnscenter for Rehabilitering og Palliation) har med udgangspunkt i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen uddraget de karakteristika, der er særlige for hospice. Det drejer sig bl.a. om at:

-        Indsatsen varetages i et tværfagligt, teambaseret team

-        Personalesammensætningen består af minimum fire faggrupper, herunder læge og sygeplejerske. – læge og sygeplejerske skal være                          fuldtidsbeskæftiget med palliativ indsats, men de øvrige faggrupper kan være deltidsbeskæftigede med palliativ indsats.

-        De involverede fagprofessionelle skal have de rette kompetencer

-        Der er sygeplejersker til stedet døgnet rundt

-        Der er adgang til palliativt kvalificeret lægebistand hele døgnet

-        Der tilbydes palliativ indsats over for de pårørende – både under patientens sygdom og efter patientens død

-        Der er mulighed for, at pårørende kan overnatte

-        Målet er, at patienten får højest mulig livskvalitet


Det er ikke ligegyldigt, om man mødes af fagligt højtkvalificerede sygeplejersker, der har specialiseret sig i palliativ pleje eller om man mødes af plejehjemsassistenter med kendskab til basal palliation. Og der er forskel på, om der døgnet rundt er adgang til palliativt kvalificeret lægebistand eller om det er patientens egen almen praktiserende læge, der skal konsulteres ift. den smertelindrende behandling. Der er også forskel på, om den psykolog, man mødes af er en fast del af det tværfaglige team på hospice eller om det er en almen praktiserende psykolog, der hentes ind udefra efter behov.


Alt dette af hensyn til den livstruede syge og de pårørende. Det er deres behov, der skal tages udgangspunkt i. Har de behov for en specialiseret palliativ indsats, skal denne indsats foregå på et hospice med de kompetencer, som er der. Har de ikke behov for den specialiserede palliative indsats, skal de selvfølgelig ikke på et hospice. Men skal tilbydes den fornødne hjælp og behandling i hjemmet eller på et kommunalt plejehjem.


I Hospice Forum Danmark og Foreningen for hospiceledere i Danmark kan vi kun glæde os over den udvikling, vi ser i kommunerne, hen imod at efteruddanne personale for at kunne give alvorligt syge og døende borgere bedre tilbud både hjemme og andre steder – man skal blot ikke kalde sådanne tilbud for ”hospice” eller ”hospice-lignende”. For det første fordi det ikke er hospice, for det andet fordi, hvad betyder ”hospice-lignende” og på hvilken måde, kan borgeren forvente, at det ligner et hospice? Vi vil derfor opfordre til, at man i stedet finder på et andet godt navn til disse pladser for døende borgere. Det vil give større klarhed både for borgerne og for de professionelle, som enten skal henvise til det basale niveau eller det specialiserede palliative niveau – Hospice.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere