Du er her: >

Ildsjælepriser 2016

23. februar 2016
Nu er der igen mulighed for at indstille ildsjæle til Hospice Forum Danmarks to Ildsjælepriser, der uddeles på Årsmødet 9. april.


Hospice Forum Danmark har igennem alle årene haft og har stadig som formål at udbrede hospicetanken og forbedre vilkårene for uhelbredeligt syge og døende mennesker samt deres pårørende.


Lige siden foreningens start i 2001 har arbejdet nationalt og lokalt været båret af og drevet frem af ildsjæle, som med hjerne, hjerte og hænder har opnået rigtig mange resultater på flere områder.


Og ildsjæle skal der til, for der ligger stadig opgaver, som skal løses.


For at understrege dette vil Hospice Forum Danmark igen i 2016 uddele 2 priser til ildsjæle.


Formålet med priserne er fortsat at fremme og anerkende indsatsen på hospice, i palliativ indsats, i palliativt udviklingsarbejde og inden for forskning, således at hospicetanken og hospicefilosofien fortsat lever, og stadig flere mennesker med livstruende sygdom samt deres pårørende får glæde og gavn af forbedrede vilkår.


De to priser vil blive uddelt således:

  1. En pris vil blive uddelt til en ildsjæl, som er frivillig i eksempelvis hospice, i hjemmene, i støtteforeningen og som har gjort en indsats, der fortjener lidt mere end et skulderklap.
  2. En pris vil blive uddelt til et projekt, frivilligt eller fag-professionelt, som har en særlig betydning for indsatsen på hospice eller i det palliative felt i øvrigt. Det kunne fx være et projekt med særlig fokus på pårørende, udvikling af et særligt arbejdsfelt eller opstart af nye tiltag.

De to priser er på hver 7.500 kr.,- og overrækkes af landsformand Tove Videbæk på Hospice Forum Danmarks Årsmøde lørdag d. 9. april 2016 på Trinity Hotel og Konference center, Fredericia.


Alle kan indstille kandidater. Indstillingerne skal være Hospice Forum Danmark i hænde senest torsdag d. 10. marts 2016 via e-mail til sekretariatet. Til indstilling benyttes indstillingsskemaer, som du finder her.

Indstillingsskema til pris 1

Indstillingsskema til pris 2

Har du spørgsmål omkring Ildsjælepriserne, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Marianne Hansen på 21 47 55 44.



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere