Du er her: >

Det nødvendige nærvær

5. juni 2016 Temaer: Bøger
Palliationssygeplejerske og forfatter Rita Nielsen har skrevet en ny borg om sjælesorg.


Nærvær er nødvendigt i sjælesorg. Men hvordan gør man?

Hvad sker der, når livet bliver vanskeligt?
Hvad gør vi selv, og hvad kan vi gøre, når livet rammer os?
Hvordan kan vi støtte og hjælpe hinanden, når livet bliver svært?


’Det nødvendige nærvær’ vil forsøge at give nogle af svarene på spørgsmålene ovenfor – med et skiftende fokus på teori og praksis. Bogen rummer teoretiske afsnit om f.eks. sorgteorier og kommunikationsmodeller, men har også en række case eksempler, der gør den praksisnær. Den handler først og fremmest om, hvordan man kan være sjælesørger for et andet menneske, men der er også hjælp at hente til, hvad man selv kan gøre, når livet opleves vanskeligt.  

Bogen er skrevet til præster og sundhedspersonale, der i deres arbejde møder sårbare og udsatte mennesker. Men målgruppen er også den frivillige i besøgstjenesten, lederen af en sorggruppe, en kirkeligt ansat som kirke-og kulturmedarbejder, kordegn eller lignende, og de mennesker, der gerne vil have brugbare redskaber til bedre at kunne hjælpe naboen, veninden eller kollegaen.


Rita Nielsen er sygeplejerske, underviser og foredragsholder. Hun har gennem mange år arbejdet på hospice. Hun har en uddannelse som samtaleterapeut og en master i etik og religionsfilosofi med speciale i åndelig omsorg fra Københavns Universitet. 




BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere