Du er her: >

50 øjeblikke i en døendes liv

2. juni 2017 Temaer: Bøger
Med bogen ”Lyset på livets kyst – 50 øjeblikke i en døendes liv” får vi en fortælling om øjeblikke i Laurits’ liv fra det øjeblik, hvor han får at vide, at han er uhelbredelig syg af kræft.

Roman om døden er samtidig en hyldest til livet.


Døden er en svær størrelse og ofte et emne, der ikke bliver talt for meget om. Men vi skal alle dø en dag, og det er vi nødt til at forholde os til. Netop derfor har jeg skrevet en roman om Laurits, der er uhelbredelig syg med kræft, men stadig har en tid foran sig, hvor han skal tage afsked med familie og venner, og selvom sygdom og døden således er temaet i hendes letlæste debutroman, er det også en fortælling om livets glæder, udfordringer og kriser.


I Lyset på livets vej møder læseren hovedpersonen Laurits fra den dag, han får at vide, at han er uhelbredelig syg med kræft, og i 50 små afsnit foldes historien ud om ham, hans kone Marie, deres tre voksne børn og et barnebarn i den sidste tid, indtil Laurits skal herfra.


”Laurits er en fiktiv person i en fiktiv familie, sammensat af mine erfaringer og min fantasi. Og uden en velvilje fra alle de dejlige patienter og pårørende, jeg har truffet i mit arbejde – i særdeleshed på Hospice Vendsyssel og Sygehus Vendsyssel – ville jeg ikke havde kunnet skrive romanen, ligesom jeg også har lært meget af kolleger og professionelle i det helt særlige arbejdsfelt, som døden er,” fortæller Anne Grethe Thomsen der er socialrådgiver og forfatter til bogen.


Lyset på livets kyst udkom den 6. april på Skriveforlaget.



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere