Du er her: >

Skildpadden gjorde en forskel

15. august 2017 Temaer: Frivillige
I Roskilde er en gruppe af hækle-glade kvinder gået sammen for at gøre en forskel for børn, der er alvorligt syge eller er pårørende til alvorligt syge og døende på hospice.


arresoedal-samlingenI begyndelsen af året fandt en gruppe af kvinder, der har det til fælles, at de er glade for at hækle og samtidig gerne vil gøre en forskel for andre med deres håndarbejde, sammen og begyndte at hækle ”trøstedyr”. Tanken bag er, at børn, der enten selv er alvorligt syge eller er pårørende til alvorligt syge eller døende, befinder sig i en særligt sårbar situation, hvor de kan have brug for lidt ekstra omsorg fra en blød ven.


arresoedal-troestedyrProjektet er stille og roligt vokset, så der nu er 20 – 25 frivillige ildsjæle, der hækler på livet løs og mængden af fisk, bamser, dinosaurer og skildpadder vokser. Hver enkelt dyr bliver vasket, tørret og pakket fint ind sammen med en lille hjertelig hilsen til barnet, som senere vil få lov at vælge lige det ”trøstedyr”, som han eller hun synes passer bedst til dem.


 I starten var det afdelinger på Roskilde Sygehus og Hospice Sjælland i Roskilde, der fik glæde af hækle-iveren. Men i takt med, at der er kommet flere frivillige med og gruppen derfor også kan nå at lave flere ”trøstedyr”, kunne Anita Pedersen og Lisbeth Daugaard i fredags besøge Arresødal Hospice i Frederiksværk med en flok dyr, som kan glæde de børn, der kommer på hospicet som pårørende.


arresoedal-skildpadde-webOg at ”trøstedyrene” gør en forskel, er Anita Pedersen ikke et øjeblik i tvivl om. Hun fortæller om en lille dreng, der selv var alvorligt syg og skulle have lov at vælge en bamse fra kassen. Han valgte den allermindste; en lille skildpadde! Han havde nemlig længe drømt at få en levende skildpadde, men havde ikke fået lov af sine forældre. Pludseligt lå han så der i sin seng med et stort smil, for nu havde han alligevel sin helt egen skildpadde. Det er sådanne oplevelser, der gør det alle timerne med hæklenålen værd.


På Arresødal Hospice glæder frivilligkoordinator, Lone Clemen, sig meget til at kunne invitere børn i huset til at vælge et ”trøstedyr” fra den fine samling. Både personale og frivillige på Arresødal Hospice er begejstrede for dyrene og det store arbejde, der ligger bag.


Hvis du skulle have lyst til at vide mere om gruppen og deres ”trøstedyr”, kan du finde dem på Facebook ved at klikke her



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere