Du er her: >

Nyt europæisk center for palliativ indsats

20. november 2009
Skal koordinere forskning i smerte- og symptomlindring I Europa
Et nyt europæisk center for palliativ indsats har set dagens lys. The European Palliative Care Research Centre (PRC) er knyttet til St. Olav Hospital og Tronhjem Universitet og åbnede den 15. oktober 2009.
Med anbefaling og støtte fra the European Association for Palliative Care (EAPC) og 15 millioner norske kroner fra Kreftforeningen i Norge skal det nye europæiske center koordinere forskning og undersøgelser indenfor det palliative felt i Europa, og inddrage viden fra USA, Canada og Australien.
- Gruppen i Trondhjem er på forkant med forskningen i palliativ pleje i Europa og på verdensplan, og deres indsats for at koordinere forskningen fra laboratorium til sygeseng er anerkendt på verdensplan, udtaler professor Augusto Caraceni fra Milano i Italien. Caraceni er næstformand PRC.
Lige nu er infrastrukturen i PRC ved at blive etableret. En forskningsleder vil snart blive ansat og i løbet af efteråret vil et samarbejde med udvalgte centre blive udbygget. Man er allerede i gang med udviklingen af et internationalt ph.d.-program, og er ved at ansøge om finansiering af 3-5 planlagte forskningsprojekter.

Det nye center kan findes på hjemmesiden: www.ntnu.no/prc


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere