Du er her: >

Unge er forberedt på døden

26. november 2009
Fynske unge har klare planer for hvordan de vil dø, erfarer Hospice Fyn
På Hospice Fyn oplever afdelingssygeplejerske Anne Mette Krebs, at især unge mennesker forbereder sig på at skulle herfra:
- De unge, vi møder, er mere bevidste om, hvad de gerne vil nå, og hvad de skal have på plads, inden de dør, fortæller Anne Mette Krebs til Fyens Stiftstidende.
En af dem er Thomas Klint, der trods sine kun 35 år har forberedt sig på det uundgåelige.
Skulle han blive revet væk fra sin familie uden at få sagt farvel til sine to sønner, har han ud over et afskedsbrev filmet en gensynshilsen til drengen, fortæller avisen.
Den slags forberedelser på døden bliver mere almindelige. Det er nemlig blevet sværere for os at møde de grænser, som før stod fast, forklarer lektor Bent Flemming Nielsen, der forsker i begravelser og ritualer på Københavns Universitet.
- Den største af de grænser er døden. Og det er uforståeligt for det moderne menneske, at man kan komme i den situation, hvor man ikke kan foretage sig mere. Derfor forsøger vi at forlænge vores aktiviteter et sidste skridt ved at bestemme over for eksempel begravelseshandlingen. Man søger at sætte et slags personligt mærke, siger han.
Skulle det knibe med forberedelserne, træder Hospice Fyn gerne til, så ndlagt og pårørende får sig en snak:
- Det er vigtig at tage en fælles snak, fordi begge parter er optaget af det og går og tænker på det. En snak kan også bringe dem tættere sammen i den sidste tid, siger Anne Mette Krebs fra Hospice Fyn.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere