Du er her: >

Sådan lindres smerten

29. januar 2010
Palliativt Videncenter holder konference om smertelindring i Danmark
Den 3. februar holder Palliativt Videncenter (PAVI) konference på Christiansborg. Formålet er at gøre status over den palliative (palliation = lindring, red.) indsats i Danmark samt at skitsere og diskutere perspektiver.
Talerækken inkluderer Jesper Fisker, direktør for Sundhedsstyrelsen, Henrik Harling, ledende overlæge ved Kirurgisk afd. K på Bispebjerg Hospital og Helle Timm, chef for Palliativt Videncenter. Eftermiddagens ordstyrer er de konservatives Tove Videbæk, formand for Hospice Forum Danmark.
Konferencens målgruppe er politikere, embedsfolk og faglige ledere med ansvar for og interesse i indsatsen for mennesker, der rammes af uhelbredelig sygdom og død.
Palliativt Videncenter er et nationalt videncenter etableret foreløbig for en tre-årig periode 2009-2011 med henblik på at samle og udvikle viden om professionel palliation i Danmark. Bag etableringen står interesseorganisationerne Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Foreningen for Palliativ Indsats i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Ledergruppen for hospice, palliative teams og –enheder, Hospice Forum Danmark. PAVI er finansieret af midler fra TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere