Du er her: >

Konference en succes

5. februar 2010
Chef for Palliativt Videncenter er tilfreds med centrets første konference

Det er nu et år siden Palliativt Videncenter åbnede. National Konference om Palliation i Danmark den 3. februar var centrets første store arrangement.

Hvordan synes du, det går, spurgte vi centerleder Helle Timm midt under konferencen på Christiansborg.

- Det går rigtig godt og det skyldes at folk i dette felt er dybt engagerede og meget vidende. Det er en stor fornøjelse.

Hvad håber du konferencen fører til?

- At den positive udvikling bliver ved - at vi får mere viden og ekspertise, både på det basale og specialiserede niveau. Og at vi mere og mere ved hvad hinanden gør, hvor hullerne er, og hvordan de opleves af patienter og pårørende, så vi kan imødekomme dem.

Hvad har været den mest positive oplevelse siden Palliativt Videncenter startede?

- Den 120 pct. opbakning i hele feltet på tværs af faggrupper og institutioner. Man vil gerne bakke op om, at der er et sted, der kan koordinere, samle og sprede viden, og se hvad der skal sættes fokus på.

Hvad har så været den største udfordring?

- At vi er i et sundhedsvæsen, hvor der er mange andre opgaver end palliation, og et sundhedsvæsen, der er presset ressourcemæssigt, hvor man pludselig skal fyre folk, selv om de løber stærkt.

- Jeg håber meget at konferencen vil få politikere til at interessere sig for dette felt og se det som det gode eksempel på, hvordan vi kan få det gode samarbejde til at fungere med fokus på patienter og pårørende.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere