Du er her: >

Tro kan lindre

23. april 2010 Artikel
Troen har stærke lindrende ressourcer, siger forsker og teolog Niels Christian Hvidt

Af Svend Løbner

- Vi skal alle dø, det ved vi. Ikke desto mindre er det et ”bjerg” at skulle dø. Bjerget er ofte et symbol på det, som er for tungt at bære. Når noget er for tungt til at bære, får vi behov for Gud.

Det sagde dr. teol. Niels Christian Hvidt ved et foredrag på Hospice Forum Danmarks årsmøde lørdag den 10. april. Han er – meget apropos - redaktør på to antologier: ”Kan troen flytte bjerge? og ”Kan bjerge flytte troen?”

NCHvidt-small.jpg


Tilfredse og ikke-religiøse
Niels Christian Hvidt leder et forskningsprojekt i sammenhæng mellem tro og helbred på Syddansk Universitet. Han begyndte foredraget med at skitsere at paradoks:
Danskerne fører på to barometre: lykkebarometret og religiøsitetsbarometeret. Danskerne ligger i top, når det gælder lykke, på engelsk ”contentment”, dvs. tilfredshed.
Samtidig er vi i bund, når det gælder religiøsitet. Vi er et af verdens mindst religiøse samfund.
Hvordan kan det være?
- Det er forbundne kar. Jo mere tilfredse vi er, jo mere tror vi, at vi kan klare os selv, og desto mindre mener vi, at vi har brug for andre og brug for Gud.
- Men der, hvor danskerne har behov for at tro er, når alt det, vi har bygget op, ikke slår til. Da flytter bjerget troen. Når bjerget er ved at knuse os, så vil selv vi danskere råbe efter Gud - den gud vi ikke har troet på og derfor ikke kender så godt.

Troen har stærke lindrende ressourcer
Der har været tydelig modstand mod at udforske menneskers religiøse behov. Især indenfor teologien.
- Teologer er bange for at troen bliver et redskab til noget andet, at den bliver instrumental. Men der er også skepsis fra sundhedsvidenskaben, både naturvidenskaben og psykologien.
Freud mente, at religiøse mennesker er hjælpeløse, neurotiske og indadskuende. Troen er blevet kaldt en dysfunktion i temporal-lappen, fortæller Hvidt.
- I dag har vi et langt større dilemma. Mange patienter vil tale om tro, men de fleste behandlere føler sig usikre. Det er vi nu med til at udbedre. Jeg underviser bl.a. kommende læger.
- Forholdet mellem tro og videnskab ændrer sig. Det, der før blev kaldt en neurose, kaldes nu en styrke og en ressource. Og det bakkes op af nyere undersøgelser: Tro betyder øget velvære, livskvalitet og lykke. Tro giver nedsat sygdomsrisiko. Og tro betyder øget livslængde, fortæller Niels Christian Hvidt.
- Kvinder, der tror og går i kirke, lever i gennemsnit seks år længere end kvinder som ikke går i kirke. Det viser den såkaldte Glostrup-rapport fra 2006. Her har man fulgt danskere over 30 år. Undersøgelsen bekræftes af Kræftens Bekæmpelse, der nu har undersøgt livslængde hos bl.a. adventister og baptister.

Faktor Gud
Hvad er årsagen?
Mulige årsager er sund livsstil og socialt netværk, men også psykologiske ressourcer, fordi mennesker henter håb, mening, tryghed osv. i bøn, meditation og kirkegang.
- Som teolog må jeg også regne med en faktor x – ikke en X-faktor - men en faktor Gud.
Før så man ned på tro som farligt og sygeligt, men nu er troen rykket tilbage til noget vigtigt. Det er opskriften på et langt liv, et godt sind og helbredelse. Vil man have et godt liv, bør man bl.a. anskaffe sig en religion! (Zachariae, Rosinante 2002).


Åndelig omsorg
Og det er baggrunden for begrebet åndelig omsorg:
- Vi skal blive bedre til at fokusere på menneskers forskellige eksistentielle domæner, siger Niels Christian Hvidt. - Vi er nødt til at tænke i både sekulære, spirituelle og religiøse behov. Mennesker bevæger sig i alle tre felter, når de skal skabe mening i krise, især ved livstruende sygdom.
Men hvad er åndelig omsorg – helt praktisk?
- Det dækker to ting, fremholdt Hvidt: Hvad skal der ske med min familie efter jeg dør? Og hvad skal der ske, når jeg dør? Er der et liv efter døden?
Niels Christian Hvidt trak nogle data frem:
- Kun 5 pct. af danskerne siger de er ateister. 30 pct. er agnostikere. Og hele 65 pct. betegner sig som troende.
Der er ingen ateister i et fly, der styrter ned. Der er ingen ateister i afdelinger for onkologi og knoglemarvstransplantation (Cavanaugh 1994).
- Det samme vil gælde på hospice. Jo alvorligere en sygdom er, jo større behov er der for at tro, sagde Hvidt og citerede filosoffen Søren Kierkegaard:
“Intet øjeblik opgiver den håbløst syge, at det absurde vil ske, og at han vil få alt igen - både her og hisset!”

Religiøs mestring
Og det leder til begrebet coping:
- Selv om bibelen omtaler helbredelse, må vi erkende, at det kan være Guds vilje, at vi ikke skal helbredes. Her er troen en ressource i coping: Coping betyder mestre og indebærer at håndtere, reducere eller tolerere stress eller krise, typisk afstedkommet ved sygdom.
Og der er en sammenhæng mellem vores opfattelse af Gud og vores mestring af lidelsen:
- Når Gud er medlidende er der mulighed for transformation. Når Gud er handlende fremmer det interventionen. Men når Gud er dommer og sygdom betragtes som Guds straf, bliver Gud vores fjende. Det indebærer fare for resignation, psykisk konflikt og kræftrelateret depression. Når det, som ikke er til at bære, sygdommen, bliver endnu mere ubærligt, fordi Gud er dommer.
Men her kommer kristendommens kernebudskab til hjælp:
- I kristendommen kæder troen Kristi lidelse sammen med vores lidelse. Det skaber enhed i troen og giver lindring for den syge. Kristus har lidt, og derfor er han med mig i lidelsen. Når min lidelse finder hjemsted i Kristi lidelse, kan jeg tro, at min lidelse ikke er det sidste. Det ender godt.

Sygehuspræsten på banen
Hvad kan vi bruge det til?
- Sygehuspræsten må ses som en del af det sundhedsprofessionelle team. Der må komme mere kreativt fokus på sygepræsten som kompetenceperson tidligt i behandlingsforløbet. Der må fremmes en kultur, der giver plads til eksistentielle forhold, uden at tabuisere religion og uden at missionere, foreslog Niels Christian Hvidt.
Det vil fremme positiv religiøs coping og afhjælpe negativ religiøs coping.
- Åndelig omsorg er at styrke håbet om, at lige meget hvad, er jeg i Guds hånd, konkluderede Hvidt.
Han anbefalede en konference den 17.-19. maj på Syddansk Universitet. Det er Nordens første kongres i tro og helbred og med verdens førende forskere i dette felt.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere