Du er her: >

Svenskere vil lære af danske hospicer

3. maj 2010
To svenske læger hentede inspiration på Hospice Forum Danmarks årsmøde.

Hospicearbejdet i Danmark er unikt, fordi hospicetanken er forankret i folket.
Det siger to svenske læger, der besøgte Hospice Forum Danmarks årsmøde i april. Eva Nitelius er cheflæge på Trelleborg Lasarett og har startet en palliativ enhed der. Anne-Marie Gravgaard har været med til at starte hospice i Hälsingborg, og arbejder nu i et palliativt team i Malmö.

Svenskerne2.jpg

Anne-Marie Gravgaard og Eva Nitelius fra Sverige hentede inspiration fra Hospice Forum Danmark.

- Vi samarbejder med Hospice Forum Danmark for at kunne skabe optimale uddannelsesforhold for frivillige. Der ikke noget hospice forum i Sverige, kun et svensk råd for palliativ indsats. Rådet har nogenlunde samme målsætning, som Hospice Forum Danmark, men er ikke som det danske forum forankret i folket. Det er kun forankret i faget, siger Eva Nitelius.
- Der findes ingen støttegrupper, intet frivillighedsarbejde. Så hvis der ikke sker noget, vil der ikke være ressourcer for at tage sig af døende om 15 år, supplerer Anne-Marie Gravgaard, der har danske rødder, men har boet mange år i Sverige.

Søger Nordisk Råd
Hospice Forum Danmark er sammen med sine partnere i Norge og Sverige ved at søge penge fra Nordisk Råd.
- Hvis vi får penge fra Nordisk Råd, har vi mulighed for at lave en god udannelse for frivillige. Der er allerede et samarbejde om palliativ medicin mellem nordiske læger. Det er tilbagevendende ugekurser over en periode på to år. Samtidig har lægerne praktik på hospice, så de kan bruge denne viden og erfaring i deres daglige arbejde.
Der er 16-17 hospicer og palliative enheder i Sverige. Men systemet er ikke veludbygget og heller ikke særligt tydelige, siger de to læger. Der er ingen hospicelov i Sverige, en lov, der som i Danmark sikrer, at uhelbredeligt syge og døende har ret til at komme på hospice.

Uddannelse efterlyses
- Der mangler god palliativ uddannelse for læger – den er ikke ordnet systematisk på universiteterne. Der er nødt til at være læger, der kan behandle symptomer og lindre smerter, siger Eva Nitelius.
Problemet er, at palliativ behandling ikke er en egen specialitet. Derfor søger læger ikke uddannelse indenfor dette felt, uddyber hun.
Men Anne-Marie Gravgaard har nu igangsat et uddannelsesforløb for læger og unge læger under videreuddannelse. Det bliver et tilbud, som lægestuderende kan vælge som valgfag. Det skal sættes i system, så det bliver et kontinuerligt tilbud, siger de to.
Hvad kan I bruge Hospice Forum Danmark til?
- Til at blive inspireret til vad vi skal gøre i Sverige. At man kan danne netværk og bruge de kendte til at tiltrække medierne. Engagere mennesker – inklusive politikerne.

Engagement i befolkningen
- Man er nødt til at skabe et engagement i befolkningen, så de alle ser hinanden som medmennesker, at man har ansvar for hinanden. Det vil skabe mere frivilligt engagement, og det vil også præge lovgivningen, fastslår Nitelius.
Hvad kan vi lære af jer i Danmark?
- I Danmark har I fokus på hospice. Men folk har også behov på andre områder. Vi er nok længere fremme i Sverige med palliative enheder og teams. Bare i Stockholm er der 40 teams. Og 20 i resten af Sverige, fortæller Nilelius.
- Vi skal stå på to ben – hospice og palliative teams - ellers får vi ikke volume i arbejdet. Med ca. 200 hospicepladser i Danmark, er der jo tydeligt mange flere behov.
- Mange er ensomme i dag. Derfor er der især behov for frivillige, der kan give menneskeligt nærvær, slutter Anne-Marie Gravgaard.
Og det skal komme fra det folkelige engagement, som et hospice forum kan skabe.

 


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere