|
| 07-05-2010 | | | | Kronisk syge og døende patienter ønsker ofte at afslutte livet på et hospice. Sådan ser billedet ud i hele Sydjylland. Både i Vejle, Esbjerg og Haderslev oplever de stor efterspørgsel på deres i alt 36 sengepladser, fortæller Radio Globus. - En del døende når slet ikke på hospice, siger souschef på Sct. Maria Hospice Center, Per Christensen. - Det er kun omkring halvtreds procent af dem, som ønsker at komme her, der når at få plads her hos os. Sådan har det været i alle de 15 år, vi har bestået, siger han. Regionsrådet debatterer løbende, om hospicerne skal forbedres, men der er ikke vedtaget nogen udvidelse af de tre hospicer i Sydjylland. | |  | | |  |  |  |
|
|