Du er her: >

Første Nordiske Konference i Tro og Helbred

8. maj 2010
Syddansk Universitet 17.-19. maj 2010

For første gang i Norden afholdes der en international konference om forholdet mellem tro, helbred og håndtering af sygdom. Fra at have været et primært nordamerikansk forskningsfelt, har der i de senere år været øget interesse for feltet i Europa og ikke mindst i Danmark. I 2007 blev Netværk for Forskning i Tro og Helbred (www.tro-helbred.org) således etableret ved Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning – et tværvidenskabeligt netværk, der netop sætter fokus på dansk og nordeuropæsik forskning indenfor feltet.

Flere og flere internationale og begyndende danske forskningsresultater tyder på en sammenhæng mellem eksistenstænkning, spiritualitet, religion og helbred - både fysisk og psykisk. Fx viser studier, at mennesker, der går i kirke eller har en religiøst inspireret livsstil har en nedsat sygdomsrisiko og lever længere, end den almindelige danske befolkning. Studier viser endvidere, at eksistentielle og religiøse overvejelser får større betydning hos mennesker, der er i krise fx som følge af en kræftdiagnose, bl.a. fordi spiritualitet og tro kan give håb og mental styrke i en krise.

Problemet med forskningen er, at det umiddelbart ikke er muligt at overføre forskningsresultater fra et religiøst land som USA til et sekulariseret land som Danmark. Der er derfor stort behov for på kritisk vis at rette fokus mod disse sundheds– og sygdomsrelevante temaer i en specifik dansk kontekst, for at styrke den forskning og viden indenfor feltet, der i sidste ende forhåbentlig vil komme danske borgere og især patienter til gode.

Derfor indbyder Netværk for Forskning i Tro og Helbred nu alle til en international konference ved Syddansk Universitet 17.-19. Maj 2010. Konferencen er åben for alle interesserede: Læger, sygeplejersker, sjælesørgere, studerende, undervisere og forskere fra forskellige akademiske discipliner, etc. Konferencen ønsker at bringe nordamerikansk og nordeuropæisk forskning i kritisk dialog med hinanden, og dermed bidrage til en gensidig berigelse for forskellige faglige og kulturelle traditioner. Ledende forskere og kritikere fra hele verden vil introducere til de væsentligste temaer indenfor feltet.

Journalister har mulighed for at deltage gratis på konferencens første dag. Journalister har endvidere mulighed for at arrangere interviews med de ledende internationale og danske forskere, der taler ved konferencen.

Konferencen finder sted på Konferencecenteret på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M fra den 17. til den 19. maj 2010. For yderligere informationer, se venligst www.tro-helbred.org eller kontakt lektor, theol.dr. Niels Christian Hvidt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU på nchvidt@health.sdu.dk / Mobil 40 71 77 55 eller psykolog, ph.d. Peter La Cour, Rigshospitalet på peterlacour@mail.dk / mobil 21 80 86 82.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere