|
| 17-05-2010 | | | | 15 procent af de danskere, der mister et familiemedlem - svarende til cirka 30.000 danskere hvert år - får et kompliceret sorgforløb med depressive symptomer, angst eller selvmordstanker.
Det viser flere undersøgelser, men sundhedsvæsnet har for lidt fokus på det, mener psykolog Mai-Britt Guldin, der er i gang med et ph.d.-projekt om sorgbehandling i sundhedsvæsnet.
- Når patienten er død går den psykisk voldsomme sorgperiode i gang. For de svageste betyder det, at de bliver sluppet ud i ingenting og kommer til at lide længere og risikerer en sygemelding, siger Mai-Britt Guldin.
Den praktiserende læges henvisning til psykologbehandling er det eneste tilbud i offentligt regi.
Men det er ikke nok, mener projektleder Annemarie Dencker i Kræftens Bekæmpelse:
- Der skal tages vare på hele familien, og der er et kæmpe forebyggende potentiale i at opdage de pårørende, som er i risiko for at udvikle kompliceret sorg.
Bispebjerg Hospital har som det eneste sted i landet en selvstændig palliativ afdeling, hvor de tager sig af uhelbredeligt kræftsyge og deres familier, skriver gratisavisen 24timer.
Men det kan ikke umiddelbart bredes ud til alle sygehuse, mener formanden for sundhedsudvalget, Ulla Astman (S):
- Sygehusene skal selvfølgelig sende de pårørende ordentligt hjem og informere om, hvilke muligheder de har efterfølgende. Men jeg synes, vi skal tænke os om, inden vi tager flere opgaver ind. Vi er jo nødt til at kigge på de økonomiske og personalemæssige ressourcer. Og sygehusenes ansvar skal jo stoppe et sted, siger Ulla Astman.
| |  | | | | | |
|
|
