Du er her: >

Bedre vilkår for døende i Nordjylland

17. august 2010
Stillestuer oprettes i Farsø og Aalborg. Flere hospicepladser på bedding
Ved sygehuset i Farsø og ved Aalborg Sygehus bliver nu etableret særlige stillestuer. Samtidig diskuterer regionsrådet i Region Nordjylland om muligheden for at etablere flere hospicepladser.
Det skriver Nordjyske.dk.
- I denne omgang kunne vi kun godkende stillestuer i Farsø og i Aalborg, men jeg kunne forestille stille mig, at spørgsmålet om Thy-Mors bliver bragt ind i budgetforhandlingerne, siger regionsrådet næstformand Bente Lauridsen (SF).
For et år siden blev der afsat 10 millioner kroner til stillestuer. Tidligt på foråret fik regionen dog så alvorlige problemer med at overholde budgettet, at planerne om stillestuerne midlertidigt blev stillet i bero. Men nu er der i regionsrådets forretningsudvalg fuld enighed om igen at tage planerne op.
Ved Sygehus Himmerland i Farsø kommer der otte stillestuer, mens der i Aalborg kommer fire. Stuerne i Aalborg vil kunne tilbyde avanceret lindrende behandling.
- Vi ønsker en bred vifte af tilbud til alvorligt syge, og jeg håber, at tilbuddet om stillestuer kan bredes ud til hele regionen. Det er utroligt vigtigt, at vi skaber gode vilkår for alvorligt syge og deres pårørende, siger Bente Lauridsen.
Hun udelukker ikke, at der næste år kan komme ny hospicepladser, skriver Nordjyske.dk.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere